- De gav mig en historie
Iransk familie udvist for at sælge falske asylhistorier
En hel iransk familie fra Tilst ved Aarhus blev i dag dømt og udvist af Danmark for menneskesmugling og for at have solgt opdigtede asylhistorier.
- Da de hørte min historie, sagde de, at jeg ikke kunne få asyl for det. De gav mig en historie, jeg skulle fortælle. Jeg skulle fx fortælle, at jeg var i militærtjeneste, fortæller Sajad Diansai, der i dag vidnede mod familien, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Læs også: Dømt for menneskesmugling
Det er første gang, det sker i Danmark, at nogen bliver dømt for at organisere falske historier, der skal skaffe flygtninge opholdstilladelse i Danmark:
- Det unikke ved sagen er jo, at der tilsyneladende er en familie, der har solgt asylhistorier, og det må vi sige, at det er ikke noget, vi har set i retspraksis før, siger anklager Peter Koukoumis.
Se mere i indslaget øverst på siden.