De bedste elever
Se, hvilke østjyske kokke- og tjenerelever, der vandt DM-priser
I går blev Danmarks bedste kokke kåret, og i dag var turen så kommet til dem, der måske en dag kan vinde titlerne.
Til Copenhagen Food Fair i Bella Center uddelte brancheorganisationen Horesta og fagforbundet 3F priserne i dag priser til de bedste kokkeelever, tjenerelever, caterelever og receptionistelever
Det skete, da der blev afholdt DM for de største talenter. I flere a kategorierne var der østjyske vindere.
Vinderne blandt kokkeeleverne blev Jacob Birkeland Jensen fra Restaurant Frederikshøj i Aarhus og Mette Obling Jensen fra Aagaard Kro ved Egtved.
Også i kategorien for tjenerelever var det en elev fra en østjysk restaurant, der løb med prisen. Det blev Emma Kathrine Hansen fra Nordisk Spisehus i Aarhus og Michelle T. Andersen fra Restaurant Over Middel i Horsens. De går begge til daglig i skole på Teknisk Skole Silkeborg.
De bedste cater- og receptionistelever skulle derimod findes blandt elever fra Nordjylland og Sjælland.
Alle vinderne fik hver 5.000 kroner, mens tjenereleverne også vandt en vinrejse sammen med deres holdleder fra skolen. Denne præmie blev særligt uddelt af Hotel- og Restaurantbranchens og Chr. E. Rothe & Co.'s Vinfond