Daniel skal løse verdens plastikproblem - får 57 millioner kroner
Nyt forskningscenter i Aarhus skal løse de udfordringer, som plastik har for kloden.
Det kan efterhånden være svært at gå en tur i skoven eller tage en tur på stranden uden at støde på plastikaffald.
Men det problem skal et nyt forskningscenter i Aarhus forsøge at løse i fremtiden.
Aarhus Universitet har fået bevilliget 57 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til et nyt forskningscenter, der skal finde løsninger på problemet med de store mængder plastik, der er på kloden.
Og manden, der skal stå i spidsen for plastikforskningen, er professor Daniel Otzen fra Aarhus Universitet.
- Verden er ved at drukne i plastik, og vi ved ikke, hvordan vi skal håndtere plastikkrisen. Verden producerer så meget plastik, at vi ikke kan følge med og gøre noget ved det. Plastikken hober sig simpelthen op, og vi er nødt til at få styr på problemet, siger han.
- En drøm der går i opfyldelse
Alene i verdenshavene anslår EU, at der findes mere end 150 millioner tons plastik.
De store mængder plastik samles i fem store grupper rundt på kloden, som kaldes plastiksupper. Til sammen fylder de fem plastiksupper et areal på størrelse med Afrika.
Men selvom plastik fylder en del på kloden, er det ikke tilfældet når det kommer til videnskaben.
- Der er ikke meget ekspertise angående plastik. Det er først indenfor de seneste 5 år, hvor man har fået øjnene op for, hvor vigtigt det er at få gjort noget ved plastik.
Det nye forskningscenter får navnet En'Zync, og oprettelsen vækker stor begejstring hos Daniel Otzen.
- Det er en drøm, der er gået i opfyldelse, siger han.
Enzymer er vejen frem
Det våben, der skal tage kampen om med plastikken, er faktisk ganske naturligt. For det er nemlig enzymer, der både findes i mennesker, dyr og planter, som skal være omdrejningspunktet for det nye centers forskning.
Forskningen kommer til at udvikle enzymer, der kan nedbryde plastik. Og Daniel Otzen tror på, at enzymer kan være nøglen til en løsning.
- Det gode ved enzymer er, at det er bæredygtigt. Og det er ikke giftig kemi, siger han.
Ifølge centerlederen vil de billedligt talt kaste et stort net ud for at fange en masse enzymer. Herefter vil de enzymer, der er dårlige til at nedbryde plastisk, blive sorteret fra.
- Vi skal meget systematisk undersøge, hvor man kan finde enzymer, der kan være gode til at nedbryde plastik. Og plastik er ikke blot én ting, der er mange forskellige typer af det.
De 57 millioner kroner, projektet har fået tilført, kommer fra Novo Nordisk Fondens Challenge Programme. Og det vil ifølge professoren betyde meget for den fremtidige forskning.
- Det kan række til en helt masse ting. Det kan give højkvalificeret arbejdskraft i form af nyuddannede forskere, og vi håber at kunne generere en masse viden og uddanner en stor klynge unge mennesker indenfor den grønne omstilling og plastik, siger Daniel Otzen.
Udover Daniel Otzen kommer lektorer og professorer fra Danmarks Tekniske Universitet og universitetet i Porto til at deltage i forskningen om plastik.
- Vi vil gøre en forskel, og man skal være meget pessimistisk, hvis man ikke tror på, der kommer noget ud af den kommende forskning, siger han.