Containere kan blive til nye studieboliger i Aarhus

København giver grønt lys til containerboliger til studerende. Andre studiebyer ser positivt på løsningen

September måned varsler en folkevandring til Danmarks studiebyer. Mange tusinde starter på en videregående uddannelse.

Men for mange er det desværre uden fast bolig.

Derfor tilbyder flere byggefirmaer at bygge midlertidige containerboliger til studerende, som kan stå i op til 10 år.

I Aarhus flyttede flere studerende i august ind i midlertidige skurvogne. Få et kig indenfor i de primitive boliger her. 

Thomas Jørgensen, der er bestyrelsesformand i Tempohousing Scandinavia, venter blot på kommunernes godkendelse for at starte byggeriet.

- Hvis vi får et praj om, at vi kan bygge 200 boliger, så kan vi gå i gang med det samme, siger han.

Den nye planlov betyder, at midlertidige ungdomsboliger kan blive stående i ti år på områder, hvor der ikke er planlagt byudvikling.

quote De studerende søger tag over hovedet og centrale boliger. De går ikke så meget op i plads og kvalitet, men mere hvor det ligger i byen.

Ellen Højgaard Jensen, direktør

Derfor har Københavns Kommune givet grønt lys til at opføre midlertidige ungdomsboliger i visse områder.

Direktør for Dansk Byplanlaboratorium Ellen Højgaard Jensen er meget positivt stemt over for det projekt.

Kan blive realitet i 2018

- De studerende søger tag over hovedet og centrale boliger. De går ikke så meget op i plads og kvalitet, men mere hvor det ligger i byen, siger hun.

Andre studiebyer ser også positivt på projektet. Chefkonsulent i Alment Byggeri i Aarhus Kommune Jørn Hedeby påpeger, at Aarhus vil se nærmere på idéen.

- Vi er åbne for at se på det. Vi vil i starten af det nye år begynde at arbejde med det, siger han.

Odense- og Aalborg Kommune støtter op om projektet. Men mange års prioritering af ungdomsboliger i de to byer betyder, at meget få studerende står uden bolig efter de første par måneder.

quote Vi er åbne for at se på det. Vi vil i starten af det nye år begynde at arbejde med det.

Jørn Hedeby, chefkonsulent

Rådmand i By- og Kulturforvaltningen i Odense Jane Jegind vil hellere bygge permanente boliger.

- Vi har i en del år prioriteret at bruge hele vores almennyttige boligkvote på ungdomsboliger, der kan stå i op til 50 år.

Ifølge Dansk Byggeri er der på landsplan akut behov for godt 22.000 boliger i forbindelse med studiestart.

AGF-Sønderjyske

Østergaard: Stadion-forsøg skal afsløre kviktestens pålidelighed

Billede 23.02.2021 kl. 18.12

Nyt håb for Sandra: Kan måske blive i Danmark alligevel

Laura Thomsen Luxury

Butiksejer lod kunder bytte julegaver under nedlukning: Torsdag kom han godt fra start i retssagen

20141104-103344-2-1920x1280we

play Havbrugsejer beskyldes for massiv forurening - nu begynder retsagen

Magnus Heunicke

Eksperter regner på større genåbning

Smukfest bøgeskoven

Festivaler kritiserer minister: Det giver ikke mening at planlægge forsigtigt