Compass Group klar til dialog
Vil mødes med frustrerede rengøringsassistenter
Oven på den voldsomme kritik der er blevet rejst af Compass Groups krav, om at de medarbejdere der gør rent på folkeskolerne i Aarhus skal møde fra kl. 05.00 til 09.00 og igen fra kl. 14.00 til 17.00 den samme dag, er firmaet nu klar til gå i dialog med de utilfredse medarbejdere.
- Jeg kan godt forstå de er frustrerede, og vi synes heller ikke selv det er helt optimalt, siger Jan Wilken driftsdirektør ved Compass Group til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Derfor opfordrer han nu 3F til at indkalde til et dialogmøde om de nye arbejdstidskrav.
- Det er 3F der repræsenterer medarbejderne, derfor er det oplagt at de indkalder til mødet, og vi tager gerne en snak om medarbejdernes frustrationer, siger Jan Wilken til TV 2 | ØSTJYLLAND.