Citychef om aflysning: Den helt rigtige beslutning

Aarhus Festuge aflyser alle arrangementer efter dialog med de statslige myndigheder. den helt rigtige beslutning, mener direktøren for Aarhus City Forening.

Mange af City Foreningens medlemmer bliver økonomisk berørt af aflysningen, men det er ikke det vigtigste lige nu. Det gælder om at tænke på den lange bane, mener direktør Claus Bech. Arkivfoto. Foto: Colourbox

Aarhus City forening roser beslutningen om at aflyse Aarhus Festuge, der skulle være begyndt om to uger. 

Det siger direktør Claus Bech til TV2 ØSTJYLLAND. 

- Det er den helt rigtige beslutning, der er blevet truffet. Jeg er glad for, den bliver truffet i dag, så vi ikke skal vente mere, siger han. 

Det vigtige lige nu er at få smittetrykket ned, mener Claus Bech.

Nedlukning skal undgås

Mange af hans medlemmer bliver økonomisk berørt af aflysningen, men det er ikke det vigtigste lige nu. Det gælder om at tænke på den lange bane, mener direktøren.  

-  Vi skal for alt i verden undgå en generel nedlukning af byerne, som vi i marts. Det her må ikke handle om omsætning her og nu, men det handler om at komme igennem den periode, vi er i nu, og få smittetrykket ned, siger Claus Bech. 

Læs også Aarhus Festuge er aflyst

Butikker, restauranter og barer har forberedt sig på Aarhus Festuge med sprit, afstandskrav og ekstra rengøring. 

Det er langtfra spildt, selvom festugen er aflyst. 

- Der vil stadig komme mennesker, byen vil fortsætte sit daglige liv, siger Claus Bech, direktør i Aarhus City forening.