40 procent af unge har usynlig lidelse – Christian er en af dem

Christian er bange for at besvime.

Han er i løbet af den seneste uge blevet mere og mere syg. Ikke almindelig syg, men han har haft kvalme og svimmelhed. Og en mærkelig pressen for næsen.

Han er på en skydelejr i militæret, hvor han lige er blevet udvalgt til den prestigefyldte Tacco-uddannelse som løjtnant i flyvevåbnet, hvor kun tre kommer ind på om året.

Christian forsøger at forklare, hvordan han har det til de andre på skydelejren, men han føler sig konfus og har svært ved at finde ordene.

Han kæmper sig igennem skydelejren, men da han kommer hjem, tager hans kollegaer fat i ham.

- Og så siger de til mig, ”Christian, du er virkelig på vej hen et sted, hvor du ikke skal være”.

Ambitiøs

Christian Hougaard-Enevoldsen var i en alder af 23 blevet ramt af stress. Hans krops alarmberedskab kunne ikke slå fra. Han var mentalt udbrændt.

Men Christian er en ambitiøs knægt, og han nægtede at opgive sit liv med venner, fester, kæreste og job.

Derfor holdt han blot en måneds pause efter skydelejren, inden han startede i et fuldtidsarbejde. Et arbejde, han var rigtig glad for – og god til. Men igen gik det galt.

Christian havde glædet sig til at styre denne MH-60R SEAHAWK som løjtnant i flyvevåbnet.

Noget der går igen i Christians historie er, hvor ambitiøs han er med alt, han laver. Det er 110 procent eller ingenting, når Christian kaster sig ud i noget.

Men måske er han nogle gange lidt for ambitiøs. Han vælger at starte på statskundskabs-studiet kort tid efter, at han gik ned med stress for anden gang.

- I begyndelsen var det egentlig fint, men så begyndte samme proces igen med, at jeg lige så stille gik mere og mere ned, fortæller Christian.

Han må for tredje gang på et år sygemelde sig med stress, denne gang har han taget orlov fra sit studie i et halvt år.

Christian havde mange gode venner i militæret.
Christian havde mange gode venner i militæret. Foto: Privatfoto

Lige nu har stressen så godt fat i ham, at han næsten ingenting kan. Og det ramte særligt hårdt i december.

- Den her jul blev jeg nødt til simpelthen at sidde nede i kælderen, fordi jeg ikke kunne holde ud at sidde sammen med min familie. Efter de alle sammen var gået, kunne jeg lige præcis holde ud at være sammen med min mor, min far og min tvillingebror.

- Det var ikke sjovt. Og det var heller ikke sjovt at sidde nytårsaften og ikke kunne en skid.

Rammer 40 procent af unge

Christian er langtfra den eneste, der er gået ned med langvarig stress. Tallene er bare steget og steget de seneste mange år.

Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsens rapport om danskernes sundhed, som bliver udgivet hvert fjerde år, er der sket tæt på en fordobling af antallet af unge, der har en høj score på stressskalaen.

Emil Borup Rokkjær er vært på en ny dokumentar fra TV2 Østjylland om stress. Dokumentaren kan ses nederst i artiklen.
Emil Borup Rokkjær er vært på en ny dokumentar fra TV2 Østjylland om stress. Dokumentaren kan ses nederst i artiklen.


Ifølge de seneste tal fra 2021 har knap hver tredje mand og hver anden kvinde mellem 16 og 24 nu en høj score. Det er langt højere end alle andre aldersgrupper.

Men hvorfor er de unge så stressede?

Nogle eksperter peger på presset fra skoler og uddannelser, mens andre mener, at det skyldes sociale medier og de unges pres på dem selv til at være “perfekte”.

Hvorfor bliver unge ramt af stress?

Norske forskere har i 2017 gennemgået over 2.000 internationale videnskabelige artikler om årsagerne til stress i skolen. Ved at nærstudere de mest relevante 33 studier konkluderede de i en rapport, at de seks mest udbredte årsager til stress blandt unge er:

  1. for lidt tid til sociale aktiviteter

  2. konflikter i hjemmet

  3. konkurrence mellem medstuderende

  4. manglende støtte fra lærere

  5. forventningspres fra en selv

  6. forventningspres fra skolen

De norske forskere konkluderede også på baggrund af studierne, at piger internationalt set er mere stressede end drenge, og at de bekymrer sig mere om skolen og fremtiden.

Kilde: Videnskab.dk

Der er også nogle, der peger på, at tallene var højere i 2021, fordi flere unge havde en generel dårlig trivsel under coronanedlukningen.

Men eksperterne har altså ikke noget klart svar på spørgsmålet. 

Én gåtur om dagen

Christian har – som mange andre stressramte unge – en frygt for, at hans liv passerer forbi, imens han er fanget derhjemme.

- Tankerne kommer bare, og de kan ikke stoppe, og de er forfærdelige. ”Fuck mand, skal jeg på kontanthjælp? Fuck mand, er det her sådan, jeg skal leve resten af mit liv? Hvad med mine venner, kan de holde det her ud? Hvad med hende pigen, jeg dater, kan hun holde til at være i det her?

Selvom han ikke oplever, at det er tabubelagt at snakke om stress, har Christian alligevel svært ved at fortælle det til sine bekendte.

Christian har været glad for at gå i byen med vennerne - noget han ikke kan for tiden.

- Jeg tror, at 60 procent af mine venner ikke ved, at jeg har stress. Jeg har bare været lidt fraværende på det sidste. Nogle af dem har jeg fortalt, at jeg engang har haft stress, de fleste ved ikke, at jeg stadigvæk har stress, siger han.

Christian er lige nu ramt i en grad, hvor han bruger det meste af sin dag i sengen. Enten sover han, læser eller ser tv, meget mere kan han ikke holde til.

Han kan gå en kort tur om dagen, og for nyligt er han begyndt selv at gå i supermarkedet igen for at handle.

Christian opdagede, at han ikke længere kunne tåle øl, efter han blev ramt af stress.

- Det er en kæmpe succes. Det lyder ikke som en kæmpe succes. Det lyder fuldstændig sindssygt for enhver almindelig person, at der er en succes at gå ned i supermarkedet, siger Christian.

Når han anstrenger sig og prøver at gøre mere, end han kan holde til, siger kroppen fra. Stressen kommer ofte til udtryk både fysisk og psykisk.

- Jeg kan nogle gange mærke det ved, at jeg føler mig helt frakoblet fra min krop. Jeg bliver helt konfus, og jeg skal lede efter mine sætninger.

God og dårlig stress

Stress er din krops reaktion på en ubalance mellem krav fra dig selv eller dine omgivelser og dine ressourcer.

Når ens hjerne bliver stresset, er det som at tænde på en kontakt.

Stresssignalet fra ens hjerne gør ens vejrtrækning mere intens, og det får hjerterytmen til at stige.

Der bliver sendt en helt masse ekstra hormoner kaldet kortisol og adrenalin ud i blodet.

I farlige situationer hjælper det her energiboost enten med at flygte, fryse eller kæmpe. Så i nogle situationer kan stress være en god ting.

Typiske signaler på stress

Fysiske signaler på stress

  • Hovedpine

  • Hjertebanken

  • Svedeture

  • Nedsat immunforsvar – hyppige infektioner

  • Appetitløshed

  • Svimmelhed

  • Diarré

  • Rysten på hænderne

  • Nedsat lyst til sex

Psykiske signaler på stress

  • Træthed og søvnproblemer

  • Hukommelsesbesvær

  • Ulyst

  • Anspændthed

  • Koncentrationsbesvær

  • Utålmodighed

  • Angst for almindelige problemer – en uforklarlig angst

  • Depression

Kilde: Psykiatrifonden

Når faren så er ovre, bør stresskredsløbet slå fra igen. Det kaldes kortvarig stress, og det oplever vi alle sammen i løbet af vores liv.

Når man er stresset i kort tid, er det ikke farligt for hverken krop eller psyke. Men når stressen ikke går væk, bliver et af hormonerne, kortisol, ved med at flyde ud i blodet.

Og så kan vores kæmp-, flygt- eller frys-reaktion ikke slå helt fra. Med tiden bliver vi udbrændte, fordi vores krop ikke kan holde til at være i konstant alarmberedskab.

Christian oplever et konstant pres, fordi hans alarmberedskab ikke kan slå fra.
Christian oplever et konstant pres, fordi hans alarmberedskab ikke kan slå fra. Foto: Privatfoto

Det øger risikoen for dødelige sygdomme, søvnmangel, blodpropper, hjertekarsygdomme, forhøjet blodsukker, depression, angstanfald og PTSD.

Der er altså forskel på kortvarig stress, som man føler før en eksamen, og den langvarige stress, der ikke forsvinder igen efter kort tid, som er det, Christian er ramt af.

Den langvarige stress er konsekvensen af alt for meget kortvarig stress i en længere periode. Og så begynder det at blive et problem. 

Håbefuld

Selvom han flere gange har været helt nede og skrabe bunden, nægter Christian at give op.

Han prøver i stedet at finde det positive i at være sygemeldt. Som han selv siger, så kan han nu sove længe og stene tv med god samvittighed.

- Hvis man skal have nogen chance for at få det godt igen, så skal man også acceptere den situation, man er i, fortæller han.

Christian har ofte følt, at det hele ser håbløst ud, når han har det værst. Og han har ofte været ked af det over sin situation.

Men som han også selv siger, så er der mange andre end ham, der er kommet ud på den anden side. Og det har styrket hans tro på, at han også kan.

- Bare at give op ’point blank’ og sige ”yes, det var så det liv”. Nej. Glemt det. No way, Jose. 

VIDEO: Hvad sker der med kroppen, når man er stresset? Få svaret i dokumentaren "Styr din stress":

Hvad sker der med kroppen, når man er stresset? Emil tester, hvad der kan hjælpe ham med at håndtere stresssymptomerne.

Tekst: Benjamin Nielsen Hald

Billeder og video: TV2 Østjylland og privatfotos

Redaktør: Anne Steen Troensegaard

Layout: Benjamin Nielsen Hald

Udgivet: April 2023


Læs også:

web Mateo møder pedro Still

Læs også

Pernille har begravet tre børn - så skete miraklet
Krestian vejvrede

Læs også

Krestian kæmper med vejvrede - ét menneske ændrede alt