Christian fik benet flået op: Troede han blev spist af en haj

For et halvt år siden røg Christian Peter Lübeck ud af sin sejlbåd og fik skåret sin lægmuskel over. I dag er han klar til VM i Sejlads

Forestil dig, at du ligger i vandet i en kæmpe blodpøl i hajfyldt farvand, mens du ser din sejlbåd og gode ven sejle væk fra dig.

Det var den oplevelse, som VM-sejler Christian Peter Lühbeck fik i begyndelsen af februar i år, da han var på træningslejr i New Zealand.

quote Det værste er på vej ind i gummibåden og til hospitalet. Der tænker jeg, at det er helt galt.

Christian Peter Lübeck, VM-sejler, Danmark

- Det går rigtigt stærkt, men det hele føltes lidt som slowmotion, fortæller Christian Peter Lübeck.

Da han ligger i vandet og vinker efter hjælp, efter han var røget overbord, går det op for ham, at han 'kan se ind i sin egen læg’. Hans muskel er revet over af roret, og han ligger blodig i et hajfyldt vand.

- Vi havde set hajer i vandet før. Så jeg tænkte, at der meget blod og hajer i vandet, siger Christian Peter Lübeck.

Men han blev reddet op af en gummibåd.

- Det værste er på vej ind i gummibåden og til hospitalet. Der tænker jeg, at det er helt galt.

Der går tusinde tanker gennem hovedet

Lin Ea Cenholt er Christian Peter Lübecks sejlmakker. Der gik også mange tanker gennem hendes hoved.

Lin Ea Cenholt var med på båden, da Christian Peter Lübeck fik skåret musklen over.
Lin Ea Cenholt var med på båden, da Christian Peter Lübeck fik skåret musklen over.

- Der går tusinde tanker gennem mit hoved, mens båden stadig bare fiser afsted, siger Lin Ea Cenholt.

Makkerparret er kommet styrket igennem

På sygehuset giver de Christian Peter Lübeck den gode besked, at det kun er musklen, som er revet over. Så efter hård og intens genoptræning kan han nu se frem til VM-deltagelse i Aarhus.

- Vi er mega glade for, at det ikke er noget, som generer os, når vi skal sejle, siger Christian Peter Lübeck.

Faktisk ser de optimistisk på ulykkens konsekvenser.

- Det har også været en stor mental rejse, som vi har været igennem, siger Lin Ea Cenholt.

Men der er stadig tanker om ulykken for et år siden.

- Den sidder helt klart i kroppen stadigvæk, siger Christian Peter Lübeck.

Badesø Knudssø

Badning frarådes: Lort fundet i badevandet

coronapas

1. august nærmer sig: Disse restriktioner udfases

torden

Kraftige byger med risiko for skybrud rammer dele af Danmark lørdag

Skolebørn

play Bliv vaccineret inden skolestart, siger Brostrøm. Men hvad mener forældrene?

Bøfsandwich

I foråret vandt Jesper prisen for Danmarks bedste bøfsandwich: Nu er det stukket helt af

Småfest

play Første dag med Småfest: Rammerne er mindre, men festivalstemningen er i top

Dagens mest læste