Chris vil gerne donere blod - men må ikke
En mand, der har haft sex med en anden mand, må ikke donere blod i fire måneder. Det mener Chris Amdisen er diskriminerende over for homoseksuelle mænd i faste forhold. Blodbank undersøger reglerne.
Chris Amdisen fra Aarhus vil gerne have lov til at donere blod. Men det må han ikke, fordi han er i et fast forhold til en mand.
Ifølge karantænereglerne for bloddonation må mænd, der har haft sex med mænd, ikke donere blod i fire måneder efter, at de har haft seksuel kontakt med en anden mand.
Det mener Chris Amdisen er diskriminerende overfor homoseksuelle mænd i et fast forhold, fordi det udelukker dem fra at donere blod.
- Jeg føler ikke, at mit blod er beskidt eller dårligere end andres, siger han.
Jeg har svært ved at forstå, hvorfor jeg, der lever i et monogamt forhold, ikke må donere blod.
Han har derfor stillet et borgerforslag om at ændre reglerne for bloddonation i Danmark. I skrivende stund har borgerforslaget 7.603 stemmer.
- Jeg har svært ved at forstå, hvorfor jeg, der lever i et monogamt forhold, ikke må donere blod, og hvorfor min risiko er højere end en 20-årig knægt, der har sex med en ny hver weekend, siger Chris Amdisen.
Han er træt af, at homoseksualitet ifølge ham bliver betegnet som risikoadfærd og synes ikke, at de nuværende karantæneregler giver mening.
- Den her regel udelukker min mand og mig, der kun er sammen med hinanden, selvom jeg derfor synes, at risikoen for smitte er minimal, for ikke at sige nul, siger Chris Amdisen.
Årsag til smitte med HIV i 2021
- I 2021 var der i alt registreret 134 tilfælde af HIV-infektion i Danmark.
- 58 af tilfældene var mænd, der var blevet homoseksuelt smittet.
- Til sammenligning var 45 tilfælde sket ved heteroseksuel smitte. Heraf var 25 af tilfældene smittede mænd, og de resterende 20 smittede var kvinder.
Kilde: Statens Serum Institut
I forbindelse med bloddonation bliver blodet testet, for blandt andet at undgå HIV og hepatitis B og C.
Her skal bloddonoren også svare på et spørgeskema, hvor man blandt andet bliver spurgt til sin adfærd. Spørgsmålene er til for at undgå smitsomme sygdomme, der kan overføres med blodet og derved skade den patient, der modtager blodet.
Hvis der er risiko for smitte, skal man holde en tappepause, hvor man ikke må donere blod.
Regler for tappepauser ved bloddonation
Karantænereglerne er til for at sikre, at det er sikkert at modtage blod i Danmark.
Man må blandt andet ikke donere blod, hvis man tror, man kan være smittet med HIV eller hepatitis.
Man kan heller ikke donere blod, hvis man inden for de seneste fire måneder har:
- Har haft sex med en person, der på en af nedenstående måder har været udsat for smitte
- Har haft samleje med en person, der er HIV-smittet eller smittebærer af hepatitis
- Har haft samleje med en person fra et geografisk område, hvor HIV eller hepatitis B og C er udbredt blandt befolkningen. Dette gælder hele Asien, hele Afrika samt Syd- og Mellemamerika
- Som mand har haft seksuel kontakt med en anden mand
- Har været sexarbejder
- Er blevet piercet eller tatoveret
Kilde: Bloddonorerne Danmark
Chris Amdisen mener, at de nuværende tappepauser ikke følger med tiden, og henviser til, at man i Storbritannien ændrede karantænereglerne, så de ifølge ham fokuserer mere på donorens adfærd, frem for seksualitet.
- Man må kunne nuancere de danske regler mere, end de er nu, og stadig holde det sikkert, siger Chris Amdisen.
I Storbritannien ændrede man kriterierne for bloddonation, så mænd, der har sex med mænd i et fast forhold, siden sommeren 2021 har kunnet donere blod.
Læs også
I forbindelse med bloddonation bliver mændene spurgt, om de har haft sex med en ny partner inden for de seneste fire måneder. Og hvis de har det, om de har haft analsex.
Ifølge Chris Amdisen fokuserer de britiske regler derfor på, hvor sikker donorens adfærd er, frem for at det er et spørgsmål om seksualitet.
I Tyskland og Holland har man også valgt at ændre reglerne for bloddonation.
Undersøgelse af konsekvenser på vej
Christian Erikstrup er overlæge og lærestolsprofessor ved Blodbank og Immunologi ved Aarhus Universitetshospital.
- Vi har absolut intet ønske om at diskriminere nogen, men vi er forpligtet til at følge lovgivningen, siger han.
Læs også
- Lige nu er systemet super sikkert. Så det vanskelige for myndighederne kan være, at man frygter, at der kan opstå smittetilfælde, hvis man ændrer reglerne, siger Christian Erikstrup.
Han fortæller dog også, at de i Blodbanken, inspireret af andre lande, har valgt at påbegynde en undersøgelse af konsekvenserne ved at ændre reglerne.
- I blodbankerne er vi ikke blevet bedt om at lave en vurdering, men vi har selv taget initiativ til at undersøge, hvad konsekvenserne kunne være, siger Christian Erikstrup.
Han fortæller, at undersøgelsen så vil være klar, hvis myndighederne vælger at se nærmere på lovgivningen på området.
