Casper vil følge i sin fars fodspor

Snart 18-årige Casper Pilgaard drømmer om Formel 1, men mindre kan også gøre det

03:33

1 af 2

Til daglig går 17-årige Casper Pilgaard på Aarhus Tech, hvor han læser til mekaniker, men i fritiden vil han hellere trykke på speederen end skrue på den.

Han har kørt gokart, siden han var otte år gammel, men så snart, han fylder 18, skifter han det ud med Formel Ford.

- Min far har levet i en familie, hvor der har været meget gang i den med biler. Min bedstefar har haft et bilfirma og har det stadigvæk, og min far har kørt meget cross og derefter rally. Da jeg kom til verden har jeg været med min far ude og se rally, og derfra blev jeg bidt af motorsport og farten, siger Casper Pilgaard i TV 2 | ØSTJYLLAND-programmet 'Livet + det løse'.

Kamp om at blive den klogeste klasse

Casper Pilgaard har ambitioner med sin sport, men de er måske gjort lidt mere realistiske, end de drømme, han drømte som barn.

- Mine ambitioner, da jeg var mindre, var at komme i Formel 1. Det er rigtig få kørere, der kommer så langt, så jo ældre, jeg er blevet, er jeg blevet mere realistisk. Nu er målet på et tidspunkt at komme til at leve af at køre motorsport, men det er rigtig svært, siger han.

Du kan se hele indslaget om Casper øverst i artiklen.

Du kan se hele udsendelsen af 'Livet + det løse' her