Casper og Frank kommer til Aarhus
Casper Christensen og Frank Hvam besøger Aarhus i forbindelse med forpremieren på deres nye film, Klovn Forever
På mandag kommer Casper Christensen og Frank Hvam til Aarhus, hvor de skriver autografer i forbindelse med forpremieren på filmen Klovn Forever.
Derfor har du mulighed for at møde de to hovedpersoner i den nye Klovn-film. Casper og Frank besøger nemlig Nordisk Films Biograf på Skt. Knuds Torv i Aarhus.
Fra 17.45-18.20 vil de sidde i foyeren og skrive autografer, hvorefter de vil introducere filmen for alle de heldige gæster, som har fået billetter til forstillingen klokken 18:30, oplyser Nordisk Film Biografer Aarhus og Trøjborg på Facebook.
Klovn Forever er baseret på Frank Hvam og Casper Christensens populære tv-serie Klovn.
Filmen er efterfølgende til Klovn - the Movie, som tilbage i 2010 ramte de danske biografer og blev en stor succes.
Udover Casper Christensen og Frank Hvam medvirker blandt andre Mia Lyhne, Simone Colling, Iben Hjejle, Nikolaj Coster-Waldau, Lars Hjortshøj og Johannes Riis i filmen.