Buschauffører føler sig chikaneret af vrede trafikanter

Steen Johannsen har fået nok af hensynsløse bilister i Aarhus

Spytklatter på fordøren, stenkast mod ruderne og ’fuckfingre’ er en del af hverdagen som buschauffør i Aarhus. Sådan lyder det i hvert fald fra Steen Johannsen, der fortæller, at de voldsomme oplevelser gengives fra kollegaerne.

- Jeg har oplevet, at en spyttede på min fordør, en anden kastede en fyldt øldåse op på forruden, tit får vi verbale overhalinger og mange giver os fuckfinger, fortæller buschaufføren.

Steen Johannsen kører til daglig to ruter, der indebærer kørsel i Aarhus, og han mærker en markant forskel på dem og så de øvrige ture i det østjyske.

- Det er som om, at der sker noget, når man kører forbi byskiltet. Vi får også et risiko- og stresstillæg i Aarhus, fordi situationen er speciel her. Jeg ved ikke, hvad der gør det, men i Aarhus er mentaliteten bare anderledes, siger Steen Johannsen.

Kender ikke løsningen
Især i forbindelse med at bussen skal ud igen fra stoppesteder, giver udfordringer og tilspidsede episoder, forklarer chaufføren.

- Færdselsloven siger faktisk, at bilister skal holde tilbage for busserne, men det er de færreste, som rent faktisk gør det, lyder det fra ham.

Chaufføren har ingen forklaring på, hvad der får medtrafikanterne til at reagere, som de gør, og umiddelbart ved han heller ikke, hvordan problemet løses.

- Nu har jeg gjort opmærksom på, hvordan vi oplever det, og så håber jeg, at folk fremover tager mere hensyn, siger Steen Johannsen. 

 

IMG_Parkour224

play Moumen hopper fra mur til mur - lader sig ikke styre af usynlige regler

lægehelkiopter akuthelikopter helikopter

Person fløjet på hospitalet efter frontalt sammenstød

regn regnvejr

play Kraftig torden har på ny kurs mod Danmark

20200925-111922-L-1920x1280we

play Regnen vælter ned over Østjylland

elledning ledning el elektricitet strøm elmast

20.000 ramt af strømafbrydelse søndag morgen

Retten i Aarhus politi byret byretten domstol

Dommer fængsler 35-årig mand i sag om voldtægt

Dagens mest læste