Jacob Bundsgaard efter fordoblet smittetal: - Hold afstand

I Aarhus Kommune er smittetallet det seneste døgn steget fra 47 til 103. Størstedelen af de nysmittede er under 30 år.

Smittetallene i Danmark er højere end nogensinde før, og især i Aarhus Kommune kan dette ses. 

Onsdagens smittetal viser nemlig, at antallet af smittede med coronavirus er steget fra 47 til 103 blot fra onsdag til torsdag. Det vil sige, at der er sket mere end en fordobling det seneste døgn. 

Det bekymrer byens borgmester, Jacob Bundsgaard (S), og derfor kom han torsdag eftermiddag med en opfordring til aarhusianerne på sin Facebook-profil. 

- Corona-virus rammer nu for alvor med anden bølge. Hvis vi skal lykkes med at holde vores samfund åbent, så er vi nødt til alle som én at gøre endnu mere for at passe på hinanden. Hold afstand - sprit, vask og test, står der blandt andet i opslaget. 

3 ud af 4 af de nysmittede er under 30 år  

Borgmesteren fortæller, at opfordringen er henvendt til alle aarhusianere, men der er alligevel én gruppe af aarhusianerne, som han især ønsker at råbe op.

Næsten 3 ud af 4 af de nysmittede er nemlig under 30 år. 

- 73 procent af de nysmittede er under 30 år. Det er derfor også en opfordring til de unge mennesker om, at de skal huske på de anbefalinger, der er i forhold til afstand, høj håndhygiejne, og at det er vigtigt, at de begrænser den omgang, som de har med andre mennesker til at være en nær kreds, siger Jacob Bundsgaard (S) til TV2 ØSTJYLLAND. 

Flere aktiviteter kan blive lukket ned 

På landsplan er der torsdag registreret 760 nye smittetilfælde, hvilket er det højeste antal smittede, der nogensinde er blevet registreret på et enkelt døgn i Danmark. 

På baggrund af dette sagde Mette Frederiksen (S) torsdag eftermiddag, at man kommer til at indføre nye restriktioner. Statsministeren vil dog ikke komme med detaljerne i de nye indgreb, før regeringen er helt klar til at melde ud. Borgmesteren vil dog gerne forebygge, at man kommer tilbage til tilstande som i marts måned, hvor folk blev sendt hjem fra arbejde, og skolerne blev lukket. 

- Vi ligger meget højt i Aarhus, og derfor er der behov for, at vi øger opmærksomheden. Først og fremmest for at passe på hinanden - især dem, der er højt oppe i alderen eller dem, der har en kronisk sygdom, men også fordi konsekvensen jo kan være, at man bliver nødt til at lukke ned for flere aktiviteter i samfundet, og det er der jo ingen, der ønsker, siger Jacob Bundsgaard (S), og fortsætter: 

- Det er det, som vi prøver at undgå ved at opfordre alle til at tage ansvar. 

Borgmesteren kan dog på nuværende tidspunkt ikke oplyse, hvilke konkrete initiativer, som der vil kunne blive indført i Aarhus. 

På kommunens hjemmeside kan man læse mere om, hvilke forholdsregler man som borger kan tage. 

Frost frostgrader koldt is iskoldt

Varmerekorden der fik kolde fødder til sidst

AC Horsens

Horsens får sæsonens første sejr i østjysk lokalopgør

stearinlys

Glemte julelys kan koste dyrt: Beboer står til bøde på op til 5.000 kroner

Adventskranse

Sådan ser jeres adventskranse ud

Covid-19 LIVE
corona test podning

liveblog 93 ud af 98 kommuner er over bekymringsgrænsen: Samsø har et af de højste smittetal

Helle Vestergaard Knudsen Nørderi

play Helle droppede pisk og gulerod: - Jeg brænder indædt for at give det videre