TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
14. mar 2022, kl. 12:37
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bundsgaard siger igen ja tak til formandshonorar

I sin tid som KL-formand har Jacob Bundsgaard frasagt sig honoraret som formand for Aarhus Havn. Nu siger han igen ja tak.

Bestyrelsen for Aarhus Havn er valgt for en firårig periode.
Bestyrelsen for Aarhus Havn er valgt for en firårig periode. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
  • IBSO
    Iben Sørensen
    Lokalreporter i Aarhus Kommune

Siden Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) blev formand for KL i 2018 har han frasagt sig honoraret for også at være formand for Aarhus Havn.

Men med udsigt til at skulle overdrage KL-titlen til Kalundborgs Martin Damm (V) på torsdag, hvor der er Kommunalpolitisk Topmøde, siger han igen ja tak til de 150.000 kroner, som følger med titlen som havneformand. 

Læs også:
Video: Her plasker Emil rundt i iskold havn - var aldrig kommet op selv

Borgmesteren frasagde sig honoraret, da han ikke mente, at Aarhus Kommune skulle være lønførende, men nu er sagen en anden.

- Principielt er mit synspunkt, at man skal have en hyre for det arbejde, man laver - herunder også bestyrelsesarbejde. 

- I forhold til honoraret som bestyrelsesformand for havnen, fandt jeg dog, at min lønpakke i kombination med posten som formand for KL samlet blev for høj, og jeg synes ikke, at vi i Aarhus Kommune skal være lønførende. Derfor frasagde jeg mig honoraret, men da jeg fra den her uge ikke længere er KL-formand, har jeg valgt at tage imod det honorar, et enigt byråd står bag, udtaler Jacob Bundsgaard (S) i et skriftligt svar til TV2 ØSTJYLLAND.

Ikke længere selvskrevet formand

Havnevedtægterne blev for nylig ændret, så man som borgmester ikke længere er selvskrevet som havneformand. Og det er endnu et argument for at modtage honoraret, mener borgmesteren. 

- Derfor skal man som formand for bestyrelsen i Aarhus Havn også have et vederlag, der flugter med honoreringen i andre bestyrelser. Honoraret på 150.000 kroner er dog under gennemsnittet for sammenlignelige havne, forklarer Bundsgaard. 

quote
Principielt er mit synspunkt, at man skal have en hyre for det arbejde, man laver - herunder også bestyrelsesarbejde.
Jacob Bundsgaard (S), borgmester, Aarhus


Ifølge Aarhus Kommune tjener man som borgmester i kommunen 1.216.914 kroner om året, og en KL-formand får 583.328 kroner.

Jacob Bundsgaard står til at miste KL-formandsposten, da hans parti, Socialdemokratiet, gik markant tilbage ved efterårets kommunalvalg. Han fortsætter dog som næstformand, hvilket han årligt vil få 291.664 kroner for - præcis halvdelen af formandsposten.

Aarhus Havns bestyrelse

  • Jacob Bundsgaard, formand, borgmester
  • Agneta Björkman, næstformand, adm. direktør AGJO Invest Holding ApS
  • Jan Ravn Christensen, byrådsmedlem
  • Bünyamin Simsek, byrådsmedlem, Aarhus Kommune
  • Tom Linneberg, medarbejdervalgt medlem, lods, Aarhus Havn
  • Ole Thomsen, logistikdirektør REMA 1000 / Reitan Distribution A/S
  • Lars Fournais , bestyrelsesformand og -medlem i en række virksomheder
  • Michael Svane, rådgiver og bestyrelsesmedlem i en række virksomheder
  • Line Markert, partner, Horten Advokatpartnerselskab
facebook twitter mail

Mest sete

  • skildpadde i gudenå

    Midt på familiens kanotur dukkede et usædvanligt syn op

  • dødsulykke pederstrupvej

    Frontalt sammenstød: Motorcyklist død

  • Tørke

    Efter ugers tørke: Vandværk indfører restriktioner

  • skt hans

    Sankthansbålet hænger i en tynd tråd

  • Liveblog
    frank drabssag

    LIVE: Tiltalt kvinde forklarer: Vi er kun gift på papiret

  • IMG_9707

    Politiet efter dødsulykke: Smal, snoet vej med dårligt udsyn

  • Palle Lumby Holmsø Resort

    Palle er flyttet på spritnyt resort: - Jeg tror, det er et sted, man bliver yngre med årene

  • f94fba05-a352-4cf6-b391-13a5fea9ac44

    Det solrige sommervejr fortsætter

  • Mindesten split

    Mindesten for ung skuddræbt rejst ved gymnasium

  • Vanding

    Tørken er her: Her er gartneres tips til vanding

  • midttrafik bus bybus busser bybusser Park Allé Aarhus

    Trafikken i midtbyen bliver påvirket på søndag

  • Julie Okkels Graversgaard

    Tandlæge sagde fra: 18-årige Julie tog 17 poser snus om dagen

  • dødsulykke pederstrupvej

    Frontalt sammenstød: Motorcyklist død

  • Line sanker

    Line spiste ukrudt til smerterne gik væk: Her er fem urter, du kan finde lige nu

  • IMG_2432

    Ny app skal med danskerne på sommerferie

  • ejvind jensen duo

    Har kæmpet i flere år: Nu får fiskerne stort ønske opfyldt

  • Tørke

    Efter ugers tørke: Vandværk indfører restriktioner

  • 20210429-140003-L-3248x2168ma

    Klagesager afvises - omstridte parker rykker nærmere

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.