Bundsgaard afviser gæld-kritik efter forlig
Budgetforliget i Aarhus Kommune er uden deltagelse af blå blok
De borgerlige partier står udenfor den aftale, som et snævert flertal i Aarhus Byråd har indgået budgetforlig om.
Blandt andet lyder kritikken, at borgmester Jacob Bundsgaard (S) og resten af forligspartierne gør fremtiden sværere for de kommende generationer ved at slække på afbetalingen af kommunens gæld.
Læs også
- Hele elementet med at øge vores gældsætning, kan vi simpelthen ikke acceptere. Vi har en milliardstor gæld, og det er afgørende for os, at vi afdrager på den. Det skylder vi de kommende generationer, og det har borgmesteren opgivet med det her forlig, siger Marc Perera Christensen fra De Konservative.
Men den kritik preller af på borgmesteren.
Læs også
- Vi har i Aarhus en gæld, der er væsentligt under landsgennemsnittet, og vi kommer stadig til at høvle af gælden. I et lidt langsommere tempo, men stadig et godt stykke under landsgennemsnittet, når det handler om gæld, siger Jacob Bundsgaard (S).
Se et længere indslag om budgetforliget i videoen øverst i artiklen.