Bruuns Bro er reddet: Minister sikrer et af Aarhus' vartegn

Togfondspartierne med transportminister Ole Birk Olesen (LA) i spidsen har netop besluttet at bevare den ikoniske Bruuns Bro i Aarhus

Gennem over et år har både lokal- og landspolitikere diskuteret, om Bruuns Bro over jernbaneskinnerne i Aarhus skulle bevares eller rives ned. Nu er der netop kommet en beslutning fra Christiansborg, som redder broen.

Det er i forbindelse med en elektrificering af hovedstrækningen i Østjylland, at broens fremtid kom i spil. Men nu vælger togfondspartierne med transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) i spidsen at bevare broen.

I stedet sænkes sporene på Aarhus Hovedbanegård.

- Jeg er meget glad for, at partierne følger min anbefaling. På den måde lytter vi nemlig til de lokale ønsker, samtidig med, at vi har respekt for skatteborgernes penge og bevarer den hyggelige arkade, siger Ole Birk Olesen.

quote Broen er en vigtig trafikåre, så det er godt, at man har lyttet til Aarhus. Vi skal stoppe med at genere bilisterne, og for dem er broen vigtig.

Bünyamin Simsek (V)

En af de lokale, der gennem lang tid har kæmpet for at bevare Bruuns Bro, er 77-årige Lissi Kok Madsen. Hun står bag flere grupper for broens bevarelse, og hun har blandt andet samlet flere tusinde underskrifter imod nedrivningen.

Også Venstres Bünyamin Simsek har været stor modstander af at rive Bruuns Bro ned.

Har lyttet til Aarhus

- Der er blevet gjort et stort stykke lokalt arbejde for at bevare broen, så jeg synes, at det er en glædelig nyhed. Broen er en vigtig trafikåre, så det er godt, at man har lyttet til Aarhus. Vi skal stoppe med at genere bilisterne, og for dem er broen vigtig, siger Bünyamin Simsek til TV2 ØSTJYLLAND.

Han mener stadig, at banegårdsområdet kan udvikles, selvom broen ikke rives ned.

Bünyamin Simsek (V) har hele tiden været stor modstander af at rive Bruuns Bro ned. 

Tidligere har et flertal bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og De Konservative i Aarhus Byråd ellers givet tilladelse til at rive broen ned. Men partierne accepterer nu beslutningen, der redder broen.

- Nu har folketinget endelig besluttet sig for, hvilken løsning de foretrækker. Det er glædeligt for en moderne togdrift, selvom vi ikke af det fremsendte kan se om der også bliver tale om en fremtidssikret løsning, siger Steen B. Andersen (S) til TV2 ØSTJYLLAND.

quote Det er vigtigt, at vi holder fast i perspektiverne for området ved banegården og arbejder for et overdækket rum til Bruuns Bro og Frederiks Allé.

Steen B. Andersen (S)

Planerne for arealerne omkring banegården skal nu laves om.

- Vi havde indtil nu kun skitseret planerne, men den her beslutning gør dem da en smule vanskeligere, men de er ikke umulige at få ført ud i livet. Det er også omvendt godt, at vi har fået noget konkret at forholde os til nu. Mange ting har ligget stille, imens man har ventet på den her beslutning, siger Steen B. Andersen. 

Sådan her så Bruuns Bro ud omkring år 1900. 
Sådan her så Bruuns Bro ud omkring år 1900.  Foto: danskebilleder.dk

For ham er det nu essentielt, at man stadig har ambitioner for området:

- Det er vigtigt, at vi holder fast i perspektiverne for området ved banegården og arbejder for et overdækket rum til Bruuns Bro og Frederiks Allé. Og samtidig får busterminalen og banegården til at spille sammen.

Det var Banedanmarks indstilling at sporsænke Bruuns Bro, som nu altså betyder, at broen reddes. 

Beslutningen

Broen åbnede første gang den 22. juni 1875. Broen, som blev døbt Banegårdsbroen, skulle så senere blive kendt som Bruuns Bro. Den knap 8 meter brede bro skulle dog snart vise sig for smal til trafikken, i takt med at byen fik vokseværk.

Den nuværende bro blev derfor bygget i 1921-22 i forbindelse med udvidelsen af baneterrænet. Siden ind mod banegården kom til at huse en række butikker og en danserestaurant, mens den anden side blev udvidet med en platform til cykelparkering i 1987.

VIDEO: Se direktør for Aarhus Cityforening Claus Bechs reaktion på redningen af Bruuns Bro herunder:

 
Jacob Bundsgaard

liveblog COVID-19 LIVE: Pulje på to millioner skal hjælpe handelslivet i Aarhus

Billede 23.02.2021 kl. 18.12

Nyt håb for Sandra: Kan måske blive i Danmark alligevel

Laura Thomsen Luxury

Butiksejer lod kunder bytte julegaver under nedlukning: Torsdag kom han godt fra start i retssagen

Magnus Heunicke

Eksperter regner på større genåbning

Smukfest bøgeskoven

Festivaler kritiserer minister: Det giver ikke mening at planlægge forsigtigt

040321 Vildthegn DIGI Still

Ubudne gæster gnaver i Slotspark