Brillefirma oplever boom
Omsætter for milioner af kroner om året
Det ser rigtig godt ud for den aarhusianske brilleproducent Lindberg.
På bare et år har virksomheden omsat for knap 400 millioner kroner - og det på et marked, som ellers har haft trange kår under finanskrisen.
Det skriver Børsen.dk.
Lindberg betegnes som Danmarks førende brilleproducent og er kendt for sine designerbriller både i Danmark og udlandet.
Det er primært opsvinget i Nordeuropa og Asien, som har været med til at sætte skub i salget:
- Er man syd for Alperne, så kniber det mere med salget, lige så snart vi er uden for de større byer. Og hvis økonomien i lande som Spanien, Portugal og Sydfrankrig er i problemer, så går man ikke lige ud og køber dyre designerbriller," siger Henrik Lindberg.
Sidste års omsætning på 393 millioner kroner var rekord. Omsætningen gav et overskud på 83 millioner kroner.
Senest blev Lindberg nævnt i de internationale medier var i forbindelse med den franske præsident Francois Hollande, som selv har købt et par danske designerbriller.
Lindberg A/S har hovedsæde i Åbyhøj.