Brandhane stoppede indbrudstyv på flugt fra politiet
Natten til tirsdag blev to indbrudstyve anholdt. I deres bil fandt politiet koster for flere hundredetusinde kroner
To mænd på henholdsvis 19 og 22 år blev i dag varetægtsfængslet i fire uger.
De to mænd er sigtet for indbrud på et kontor i Sonnesgade i Aarhus C.
Læs også
Indbruddet skete natten til tirsdag klokken 01.30.
Her blev den 19-årige mand anholdt i krydset Klokkerbakken/Ryvej efter en kort efterfølgelse, der endte med, at en brandhane satte en stopper for den 19-åriges flugt.
Kort derfra fandt en hundepatrulje en 22-årig mand, der lå og gemte sig. I bilen blev fundet koster for flere hundredetusinde kroner.
Den ene af de to varetægtsfængslede kærrede rettens beslutning.
To mænd varetægtsfængslet i fire uger sigtet for indbrud. #anklager #politidk https://t.co/hqs5chCxey
— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) June 20, 2017