Brand: To opgange evakueret
Røgen bredte sig fra brændende køkken
3. okt 2011, kl. 21:51
Mere end 30 dage gammel
En brand hos en kosmetolog på Skanderborgvej i Aarhus betød mandag aften, at to opgange i samme boligblok blev evakueret.
Ifølge Aarhus Brandvæsen begyndte branden i køkkenet hos kosmetologen, der ligger på adressen Skanderborgvej 16.
- Vi ved ikke, hvad der har startet branden. Den gav en del røgspredning i to opgange og da vi ankom, havde politiet evakueret beboerne, men de kunne hurtigt gå tilbage igen, fortæller indsatsleder Bent Sørensen fra Aarhus Brandvæsen til Århus Stiftstidende.
Ingen personer kom til skade i forbindelse med branden.
Branden fandt sted på adressen Skanderborgvej 16: