Brand i bil ved skole spredte sig

Et vidne så to personer løbe fra stedet.

En brand i en bil ved Sødalskolen i Brabrand søndag aften gav også brandskader på to andre biler, som holdt ved siden af. Det fortæller Østjyllands Politi mandag morgen.

Meldingen om branden kom søndag aften klokken 20.18. Ifølge politiet er branden muligvis påsat. 

Et vidne har set to personer løbe fra stedet. De beskrives som 16-25 år og begge er omkring 175-180 centimeter høje. De var begge i mørkt tøj og almindelige af bygning.

Ifølge politiets kommunikationsafdeling er ingen personer kommet noget til i forbindelse med branden.