Børn og ældre finder fællesskab i madlavning
Et køkkenhaveprojekt skal bringe børnene og de ældre tættere sammen
På Lokalcenter Hjortshøj nord for Aarhus har man de seneste måneder haft gang i noget nyt og sjovt. Man har samlet folkeskolebørn og ældre på plejehjem om en fælles aktivitet.
Læs også
De har derfor i fællesskab det seneste stykke tid passet en køkkenhave, og i dag skulle det hårde arbejde forvandles til lækker mad.
- Vi høster frugten af et par måneders samarbejde mellem dem, der bor her på plejehjemmet og børnene ovre på skolen, siger Projektleder, smag på Aarhus, Pernille Villesen.
Læs også
Projektet handler dog om meget mere end mad. Det handler om at bygge bro mellem generationer.
- Man sidder og hygger og snakker, mens man laver måltidet, og det er det et rigtig godt måltid kan, det er at man kan mødes og tale på tværs af aldre og på tværs af forskelligheder, siger Pernille Villesen.
Og for børnene var det også en sjov og anderledes oplevelse at få lov til at bruge nogle timer sammen med de ældre.
- Det er sjovt at lave mad hernede og være sammen med de ældre, siger Lærke Vinther Andersen.
Læs også
Læs også