Borgmester vil have Tall Ships tilbage
De besøgende var tilfredse med Tall Ships Races i Århus sidste år, og det samme var man på rådhuset.
9. jan 2008, kl. 08:50
Mere end 30 dage gammel
Det store sejlskibstræf Tall Ships Races, der dominerede havneområdet i Århus sidste sommer, var så stor en gevinst for byen, at der nu bliver spekuleret i at få arrangementet tilbage til byen.
De mange besøgende var tilfredse med arrangementet på havnen, og der er ligeledes kommet rosende tilbagemeldinger fra ledelsen af Sail Training International, som er hovedansvarlig for Tall Ships Races, skriver jp.dk.
- Derfor er vi nu i færd med at undersøge mulighederne for, at Århus kan blive vært igen i 2013, siger borgmester Nicolai Wammen (S).