Borgmester efter møde: - Vi vil ganske hurtigt kunne få en stor testkapacitet

Det er ikke muligt at nå at få opbygget fuld testkapacitet inden mandag, men der vil stadig være nok kapacitet klar til, at samfundet kan åbnes under betryggende vilkår, lyder det fra Jacob Bundsgaard (S).

Selvom regeringen endnu ikke kan give landets borgmestre svar på, om regeringen har tænkt sig at lade flere elever komme tilbage i skole fra mandag, så skal kommunerne fra mandag stå klar til at kunne teste skoleeleverne, hvis de skal tilbage i skole. 

Det er konklusionen ovenpå et møde mandag formiddag mellem fire ministre og landets 98 borgmestre. 

- De har bedt os om at få opbygget kapacitet, så vi kan komme i gang med at løse opgaven, som forhåbentlig kommer mandag. Det ved vi ikke endnu, lyder det fra Jacob Bundsgaard (S), borgmester i Aarhus Kommune og formand for KL, til TV2 ØSTJYLLAND efter mødet. 

Vil hurtigt kunne nå stor testkapacitet

Regeringen har samtidig diskuteret muligheden for at få testkapaciteten op på et niveau, hvor man kan lave en fuld genåbning af Danmark. Det vil dog ifølge Jacob Bundsgaard være en længere proces. 

- Det er noget, der tager tid at få bygget op. Man vil ikke kunne nå at få hele kapaciteten bygget op fra mandag, siger han. 

Men hvis skoleeleverne i Aarhus Kommune fra mandag kan starte i skole igen, så er man klar med test til dem. 

- Vi er i fuld gang i Aarhus, og har været det fra øjeblikket, hvor vi fik opgaven med 0.-4. klasserne. Det er det arbejde, som vi skal bygge videre på og opskalere. Vi vil ganske hurtigt kunne få en stor testkapacitet. 

Ifølge borgmesteren går kommunen igang med at finde folk til opgaven med de mange test:

- Vi hyrer ledige ind fra vores jobcenter, som bliver trænet til at løse opgaverne. Det tager selvfølgelig noget tid at få dem trænet godt op, men det skal vi nok få på plads, siger Jacob Bundsgaard.

legeplads sandkasse

Trods mistrivsel blandt busbørn: 48 kommende skoleelever tvinges væk fra den lokale skole

090321 kvæg sulter 19 (1)

Østjyllands Politi sigter Naturstyrelsen for brud på dyrevelfærdsloven

image001

To østjyder bryder igennem den bæredygtige iværksættermur

Madpakker

play Ældre tvinges til at vælge bestemt madpakke – ellers er der ingen hjælp

Skærmbillede 2021-04-13 kl. 14.08.42

Massiv kø plager bilister nær testcenter

frisør Kristian Thygesen

Frisører: Ældre har svært ved coronapasset