Borgere undrer sig: Hvor er skovguden blevet af?

Det skaber undring i en lokal Facebookgruppe, hvor skulpturen af skovguden Pan er blevet af. Det viser sig, at skovguden er til reparation.

Obs: Aarhus Kommune oplyser mandag aften, at statuen er sendt til reparation.

Ud mod Marselisborgskovene i svinget mellem Kongevejen og Havreballe Skovvej i Aarhus står den ikoniske bronzeskulptur af Skovguden Pan. 

Eller det plejer den. Lige nu er den nemlig væk, og tilbage står kun stenen med skulpturens titel. 

Det skaber undring i et kommentarspor på Facebook i bygruppen "8270 Højbjerg", hvor flere borgere søger svar på, hvad der er blevet af skulpturen, og hvor de samtidig udtrykker deres tristhed over, at den er væk. 

- Lyder dælme ikke godt, skriver en. 

- Åh nej! Håber der er en god forklaring, skriver en anden. 

Bronzeskulpturen, som er lavet af kunstneren Elias Ølsgaard i 1938, plejer at stå her i svinget mellem Kongevejen og Havreballe Skovvej.
Bronzeskulpturen, som er lavet af kunstneren Elias Ølsgaard i 1938, plejer at stå her i svinget mellem Kongevejen og Havreballe Skovvej. Foto: Google Street View

En lokal opdagede søndag aften, at den var væk 

Det er Røskva Würtz fra Højbjerg, der står bag opslaget, som de andre i gruppen livligt kommenterer. Søndag aften opdagede hun nemlig, at skulpturen var væk, da hun kom kørende forbi og blev helt chokeret ved synet af den tomme plads. 

- Jeg afværgede nærmest en katastrofeopbremsning. 

- Og tænkte med det samme, at der var nogen, som havde stjålet den, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND. 

Derfor ringede hun også straks til politiet, og fortalte hvad hun havde set. 

De syntes, det lød mærkeligt og bad hende derfor køre tilbage for at tjekke, om den omkring 80 år gamle skulptur blot kunne være væltet. Det gjorde hun, men kunne hurtigt konstatere, at det var den ikke. Den var væk. 

- Den var der ikke, men vi kunne se, at der var hjulaftryk i mudderet rundt om der, hvor den plejer at stå. 

- Jeg synes, det er rigtig trist, hvis den er væk, og det kan man også se, at folk kommenterer, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND. 

Her ses skulpturen af skovguden Pan, da den stadig stod på sin plads og Røskva Würtz besøgte den med sin venindes søn Emil Moesgaard. Foto: Røskva Würtz
Her ses skulpturen af skovguden Pan, da den stadig stod på sin plads og Røskva Würtz besøgte den med sin venindes søn Emil Moesgaard. Foto: Røskva Würtz

Håber den kommer tilbage

Politiet lovede hende, at de ville undesøge om skulpturen var stjålet eller blot til reparation ved Aarhus Kommune, men der er endnu ingen tilbagemelding kommet, og vi har heller ikke kunne få fat på kommunen i dag. 

Røskva Würtz håber, at den blot er til reparation, men hun tvivler. 

Der er nemlig tidligere blevet lavet hærværk på skulpturen, hvor bl.a. fingeren, som Pan har en fugl på, er blevet skåret af. Og der har det ikke været nødvendigt at flytte skulpturen for at reparere den. Derfor har hun også svært ved at se, hvorfor det skulle være tilfældet nu. 

- Der mindes jeg ikke, at den har været væk for at blive repareret, så det virker voldsomt at flytte den, hvis man bare kan svejse noget for eksempel. Den vejer jo et ton, siger hun. 

Hun håber dog, at det alligevel er tilfældet. Hun har nemlig besøgt skulpturen helt fra barnsben, og den har derfor en stor betydning for hende. 

- Det ville absolut være det dejligste. Jeg tænker, der er en reel chance for, at den kommer tilbage, men så må de gerne advare os næste gang, de fjerner den, siger hun. 

Sådan her ser det lige nu ud i svinget mellem Kongevejen og Havreballe Skovvej. Foto: Røskva Würtz
Sådan her ser det lige nu ud i svinget mellem Kongevejen og Havreballe Skovvej. Foto: Røskva Würtz

I hendes opslag på Facebook er der gæt op begge dele. 

- Måske er han til rep (reparation, red.)? Er der en der skriver. 

En anden skriver: 

- Jeg håber ikke, det er kobbertyve. 

Hvad forklaringen er på den nu næsten tomme plads, vides endnu ikke. 

Østjyllands Politi kunne søndag ikke oplyse nærmere i sagen. 

TV2 arbejder på en kommentar fra kommunen. 

Anja og Bonnie

play Mødre i opråb: Hvorfor skal vi vente så længe på hjælp til vores børn?

åboulevarden

Sådan bliver reglerne for at gå på café og restaurant

170421 digi 2 affaldsindsamling

Hundeposer, Gammel Dansk og en ble med tis: Campingplads samler 113 kilo skrald på få timer

Gellerupparken Gellerup

Skole uden smittede lukker - rammer model skævt?

IMG_3549

Tilbage på stadion: - Nydelsen varer længere end sex

173405868_2990697634550447_4263271679499917763_n

Lang kø til prisvindende ishus: - Vi er lidt presset

Dagens mest læste