Bordel stormet i Århus

Fem kvinder blev anholdt i forbindelse med aktion mod adresse i Århus midtby mandag. Adressen husede et bordel.

Foto: Colourbox

Østjyllands Politi har gennem længere tid været i gang med en målrettet indsats mod prostitutionsbagmænd i det østjyske, og mandag kom turen til Grønnegade i Århus.

Her blev der efter sigende drevet bordelvirksomhed, og fem kvinder, der blev anholdt under dagens aktion, skal fremstilles ved grundlovsforhør tirsdag, skriver Århus Stiftstidende.