Blottere onanerede på åben gade
Østjyllands Politi fik torsdag hele to anmeldelser om blottere, der onanerede i bybilledet.
Torsdag kl. 14.45 fik en 30-årig kvinde sig noget af en overraskelse, da hun gik i Øgadekvarteret i den centrale Aarhus.
På hjørnet af Fænøgade og Norsgade stod en mand og onanerede åbenlyst. Kvinden ringede til politiet som straks sendte en patruljevogn afsted, men desværre ikke fik fat i manden.
Læs også
- Det er desværre noget, vi får anmeldelser om engang imellem og det er jo ubehageligt for dem, der ser det, fortæller Jakob Christiansen, der er kommunikationsmedarbejder ved Østjyllands Politi.
- Det bedste man kan gøre i sådan en situation er at ringe til os, og så observere blotteren på afstand og lede os hen til ham, når vi ankommer, forklarer han.
Den onanerende mand i Norsgade beskrives som 20-25 år, 180 cm. høj og dansk af udseende.
Stak af på el-løbehjul
Knapt en halv time senere var den gal igen. I den anden ende af centrum på Frederiksbjerg så en anden 30-årig kvinde en anden blotter.
- Ud fra signalementerne er vi ret sikre på, at der er tale om to forskellige mænd, siger Jakob Christensen fra Østjyllands Politi.
Læs også
Denne gang var det en asiatisk/grønlandsk mand, der sad og onanerede på en bænk på Læssøesgade i Aarhus. Kvinden ringede til politiet og beskrev manden som 30-35 år og 175-180 cm. høj med sort hår og et lille mørkt overskæg.
Østjyllands Politi opfordrer andre, der måtte vide noget om de to mænd til at henvende sig til politiet.
- Han kører væk på et el-løbehjul, mens kvinden taler med politiet, fortæller Jakob Christensen.