Blodbank søger donorer til nyt plasmacenter: - Det er en kritisk situation

Nyt plastmacenter har et mål om at rekruttere 12.000 nye donorer i løbet af to år.

Plasma fra plasmacentret bliver anvendt til immunoglobulin, som er medicin. Foto: bloddonor.dk

Det er Danmarks første af sin slags, og folkene bag har brug for din hjælp.

Aarhus Universitetshospital kunne i denne uge slå dørene op til landets første plasmacenter, og det er et initiativ, der er brug for. 

Læs også Kan coronavirus smitte gennem aerosoler? Ja, mener flere og flere forskere

Det mener professor og overlæge i Blodbank og Immunologi på Aarhus Universitetshospital, Christian Erikstrup. 

Den første donor i det nye plasmacenter, Jesper, mødte til sin 89. tapning. Han donerer plasma hver anden uge og har gjort det i en årrække. Foto: Aarhus Universitetshospital

Det skyldes, at to modsatrettede tendenser har ramt blodbankerne i løbet af de seneste 10 år. 

- Vi har tappet mindre og mindre blod, fordi antallet af transfusioner med røde blodlegemer er faldet ude på afdelingerne. Forbruget er faldet, fordi vi fandt ud af, at det gik patienterne bedre, hvis vi ventede lidt med at give en blodtransfusion, siger Christian Erikstrup til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter: 

- Når vi tapper mindre fuldblod, bliver der i sagens natur også mindre plasma at lave medicin af. Samtidig er forbruget af medicin lavet af plasma steget kraftigt i de senere år, fordi der er blevet flere sygdomme, man behandler med medicin lavet af plasma.

Læs også Årgang sendt hjem efter smittetilfælde - en halv time før havde skole god nyhed

Danmark er ikke selvforsynende med plasma til medicinfremstilling, men importerer fra udlandet.  Foto: Aarhus Universitet

Man bruger særligt medicin lavet af plasma til to grupper sygdomme, oplyser Christian Erikstrup til TV2 ØSTJYLLAND. 

Den ene er immundefekter, hvor patienternes immunforsvar er utilstrækkeligt til at beskytte dem mod infektioner. De kan være medførte eller opstået på grund af eksempelvis cancer.

Vi har formentlig verdens bedste bloddonorer.

Christian Erikstrup, overlæge, Aarhus Universitetshospital

Den anden type er gigtsygdomme, også kaldet autoimmune sygdomme, hvor immunforsvaret er overaktivt og angriber patientens egen krop. Her kan man kalibrere immunforsvaret med medicin lavet fra plasma. 

Læs også Hos Elisabeth virker mobilen ikke - frygter at få en blodprop i skoven

Danmark er ikke selvforsynende med plasma til medicinfremstilling, men importerer fra udlandet. 

- Det er rigtig mange portioner plasma, vi skal tappe, hvis vi i stedet for at importere medicin lavet af plasma skal blive selvforsynende med plasma i Region Midtjylland. Så skal vi tappe omkring 50.000 portioner om året. I øjeblikket tapper vi 18.000 portioner, Christian Erikstrup til TV2 ØSTJYLLAND.

En tapning på plasmacenteret tager cirka 45 minutter og udtrætter ikke kroppen på samme måde, som nogle kan opleve ved donation af røde blodlegemer. Foto: bloddonor.dk

Blodbankens plastmacenter har et mål om at rekruttere 500 donorer om måneden i de kommende to år. Det svarer til 12.000 donorer ekstra i 2022.

- Vi har et stort behov for nye donorer. Det er et spørgsmål om at have sikker forsyning af plasma, så det er en kritisk situation, men ikke på et dag-til-dag plan, siger Christian Erikstrup til TV2 ØSTJYLLAND.

Blodbankens plastmacenter er beliggende på Olof Palmes Allé 38. Det åbner officielt den 30. oktober.