Blodbank med opråb: - Vi mangler flere end dobbelt så mange donorer
Hos AUH mangler de mange frivillige, der vil donere plasma. Faktisk skal antallet af plasmadonationer mere end fordobles for at sikre en etisk forsvarlig behandling af danske patienter.
50.000 årlige donationer.
Det er, hvad man i det nye plasmacenter i Aarhus har brug for, så man kan sikre både kvalitet og tilgængelighed af de livsnødvendige antistoffer immunglobuliner - som fremstilles af plasma - fra danske donorer.
Sidste år modtog AUH cirka 18.000 plasmadonationer.
Læs også
- Over de sidste ti år er forbruget af medicin, der er lavet af plasma steget kraftigt. I øjeblikket bruger vi mere medicin fra plasma, end vi selv producerer. Derfor er vi tvunget til at importere det, fortæller professor og overlæge Christian Erikstrup til TV2 ØSTJYLLAND.
- Det er et problem, fordi vi har sværere ved at sikre kvaliteten af plasma, der kommer fra udlandet. Derudover er der nogle steder i verden - for eksempel i USA - hvor man tapper folk rigtig mange gange, og giver dem økonomisk kompensation.
Læs også
Ifølge overlægen er det derfor mere etisk forsvarligt at bruge danske donorer, hvor der ikke tappes mere end forsvarligt.
Immunglobulin kan kun fremstilles af plasma, og det er en grundsten i vores immunforsvar. Det skal blandt andet bruges til at behandle patienter, der har et immunforsvar, der ikke kan forsvare sig selv imod infektioner, eller hvor immunsystemet angriber sig selv.
Hvad er plasma?
- Som bloddonor kan man donere fuldblod eller plasma.
- Plasma er en gullig væske, som indeholder blodets celler.
- Plasma indeholder også proteiner, fedtstoffer, sukkerstoffer, hormoner, vitaminer og affaldsprodukter.
- Plasma består af 95% vand.
- Ved en plasmadonation filtreres plasmaet fra blodet, og blodcellerne kommer tilbage i kroppen.
- Plasma bliver brugt til produktion af medicin.
Skal være sund, rask og veje over 60 kilo
For at kunne blive plasmadonor skal man være sund og rask. Derudover skal man veje minimum 60 kilo.
En plasma-donation tager længere tid end en almindelig bloddonation. En plasmadonation tager cirka 45 minutter og en bloddonation tager cirka 10 minutter.
- Til gengæld mister man kun meget få røde blodlegemer, og man mister heller ikke særlig meget jern. Derfor er det en god mulighed for folk, der gerne vil donere blod, men som har en lav blodprocent, siger Christian Erikstrup.
Læs også
I modsætning til andre lande kompenserer man hverken blod- eller plasmadonorer i Danmark økonomisk.
- Det sikrer, at folk gør det frivilligt, og det sikrer en etisk forsvarlig donation.
- Man skal melde sig som plasmadonor, hvis man har overskuddet og gerne vil hjælpe andre mennesker, siger Christian Erikstrup
I Region Midtjylland foregår plasmadonationer udelukkende i AUH's nye plasmacenter på Oluf Palmes Allé, og man kan læse mere om plasmadonation og beregne, om man kan donere plasma her.