Bjørnene slog kløerne i Randers

Forhåndsfavoritterne fra Bakken Bears vandt over Randers i åbningskamp

Aarhusianske Bakken Bears og Randers Cimbria skød fredag aften årets Basketliga i gang med et østjysk lokalopgør. sidste sæsons finaledeltagere Bakken Bears var på forhånd favoritter i kampen mod Randers, der ikke var imponerende i sidste sæson. 

Læs også HIC-profil dominerede i dansk overraskelse

Bakken Bears var også det bedste hold i åbningskampen på trods af, at de måske allerede nu har tankerne rettet mod de vigtige kvalifikationskampe til Champions League, der finder sted i starten af næste uge. 

Og måske de europæiske kampe lå lidt for tungt i hovedet på de aarhusianske basketherrer i de første to perioder, som sluttede overraskende helt lige med cifrene 49-49. 

Læs også Bakken Bears henter amerikaner til klubben

I de sidste to perioder viste bjørnene dog, hvorfor de allerede før sæsonen ses som en af favoritterne til det danske mesterskab. Bakken Bears trak fra Randers og vandt kampen overbevisende med cifrene 86-114.

Og så er det ellers i næste uge, at Bakken Bears skal kæmpe for en plads i europæisk basketball, når de møder BC Tartu fra Estland. Første kamp er i Estland på tirsdag, og returkampen spilles i Aarhus på torsdag.