Bispevalget er i gang
I aften afholdes det første vælgermøde mellem kandidaterne til bispestolen i Aarhus Stift
Der skal findes en ny biskop til Aarhus Stift. Nuværende biskop Kjeld Holm falder til sommer for aldersgrænsen og må derfor videregive embedet.
To kandidater har meldt sig. Det er sognepræst Henrik Wigh-Poulsen fra fyn og lederen af Diakonhøjskolen i Aarhus, Jens Maibom Petersen - og i aften begynder kampen om bispesædet for alvor.
I aften mødes de nemlig i Gjern Fritids- og idrætscenter til det første vælgermøde, hvor de fremmødte får mulighed for at blive lidt klogere på de to kandidater.
Der er planlagt i alt fem debatmøder før valget afgøres den 7. maj.
Den nye biskop vælges af menighedsrådsmedlemmerne og præsterne i stiftet og skal tiltræde pr. 1. september 2015.
Bliv klogere på de to bispekandidater i nyhederne kl. 19.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND.