'Big Chris' klarede igen dansetrinnene

Basketballspilleren Chris Christoffersen gik videre i 'Vild med dans'

218 centimeter var endnu engang ingen hindring for Bakken Bears-spilleren Chris Christoffersen i tv-programmet 'Vild med dans' fredag aften.

Sammen med makkeren Luise Crone Dons scorede han 11 point, og det var nok til at undgå omdansen og dermed mulig eliminering.

Knap så godt gik det for politikeren Rasmus Jarlov, som måtte forlade programmet efter omdansen.

TV 2 | ØSTJYLLAND har tidligere talt med Chris Christoffersen om hvordan det er at være med i 'Vild med dans'.

Også den tidligere håndboldspiller Katrine Fruelund klarede sig videre i konkurrencen.

Du kan finde indslaget med den store basketballspiller her.