Betalingsring ind i valgkampen
Venstre bringer SF-forslag på banen
SF?s snart to år gamle forslag om etablering af en betalingsring omkring Aarhus kastes nu ind i valgkampen af Venstre. De to venstrepolitikere Michael Aastrup Jensen og Fatma Øktem går i dag på gaden i Horsens og Aarhus for at samle underskrifter mod forslaget, oplyser de i en pressemeddelelse.
Ud over selve forslaget er de to politikere utilfredse med, at Henrik Dam Kristensen mandag i en debat på Horsens Folkeblad ikke ønskede at tage afstand fra forslaget
- Vi må sende et klart signal til SF om, at en betalingsring omkring Aarhus er den forkerte vej at gå, hvis man ønsker en fair løsning, som S og SF jo også selv ynder at kalde det. En udgift på 11.000 kr. om året er måske et greb i lommen for nogen, men for mange er det en stor udskrivning og en stor udfordring for økonomien, siger Michael Aastrup Jensen.
Hvem der skal have de indsamlede underskrifter, foreligger der ikke noget om...