Bekymret for udspil: - Vi skal ikke bare fodre hunden med sin egen hale
Regeringen vil tvinge indvandrere på offentlige ydelser til at arbejde 37 timer om ugen. KL-formand er bekymret for, om ressourcerne rækker.
Tirsdag præsenterede regeringen et nyt udspil, der skal sikre, at borgere med et integrationsbehov, som regeringen kalder det, i højere grad kommer i job gennem en 37-timers arbejdspligt.
Men formanden for Kommunernes Landsforening og borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard (S), er bekymret for, hvilke konsekvenser udspillet vil kunne få.
Læs også
- Vi er bekymret for, om man bruger det mest effektive værktøj til at sikre, at de her mennesker kommer tættere på det ordinære arbejdsmarked, og om der er afsat finansiering nok til at løse denne her opgave. Vi skal ikke bare fodre hunden med sin egen hale, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
- Hvis man tager det oplæg, der er kommet fra regeringen, så finansierer man det ved at tage af beskæftigelsesindsatsen andre steder. Og der risikerer vi altså at få en samlet set dårligere beskæftigelsesindsats, og det kan ikke være meningen.
Læs også
Regeringens forslag er særligt målrettet ikke-vestlige kvinder, som skal omfattes af en 37-timers arbejdspligt, hvis de er på offentlig forsørgelse.
Så mange bliver berørt
I første omgang vil målgruppen for en 37-timers arbejdspligt være alle modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse (SHO-ydelse) og uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, som har været i kontanthjælpssystemet i tre ud af fire år, og som ikke har bestået minimum Prøve i Dansk 2 eller gennemført 6. klasse. Det svarer til en målgruppe på ca. 20.000 personer på landsplan.
I Aarhus Kommune udgør antallet af borgere på SHO-ydelser aktuelt cirka 630 personer. Cirka 350 af disse er kvinder.
Antallet af borgere med ikke-vestlig baggrund, som har modtaget uddannelses- eller kontanthjælpsydelse i minimum 36 af de seneste 48 måneder, udgør i Aarhus Kommune aktuelt cirka 1200 personer. Cirka 670 af disse er kvinder.
Det har tirsdag ikke været muligt for Aarhus Kommune at oplyse, hvor mange borgere i kommunen, der lever op til kriteriet om manglende prøve i Dansk 2 eller gennemført 6. klasse.
Kilder: Aarhus Kommune og Finansministeriet
Som udgangspunkt skal tiden bruges i nytteindsats, hvor der er fokus på at udføre opgaver, der giver en gevinst for lokalområdet. Det kan eksempelvis være ren- og vedligeholdelse af strande og skove eller renoverings- og vedligeholdelsesopgaver på kommunens institutioner og ejendele.
- Et nyttejob er jo nødt til at være et job, der er meningsfuldt. De opgaver, vi synes er så vigtige, at vi løser dem i fællesskab gennem det offentlige, er vi jo allerede i gang med at løse, siger Jacob Bundsgaard.
- Derfor vil de her nyttejobs jo være noget, der ligger udover det, og det kan altså være rigtig svært at finde. Derfor kan jeg være lidt bekymret for, om det her kommer til at løse nogle opgaver, som andre allerede løser i dag, og så er vi jo lige vidt.
Nyttejobs virker ikke
I stedet for at sende borgere med integrationsbehov, der modtager offentlige ydelser i nyttejobs, peger Jacob Bundsgaard på, at der er behov for en mere målrettet indsats.
- Det her er jo folk, der har gået mange år på kontanthjælp, og som typisk har mange andre udfordringer end at stå og mangle et arbejde. Det kan være folk, der taler dårligt dansk og folk, der har forskellige psykiske eller sociale problemer, siger han.
Læs også
- Vi kan se, at det ikke bringer ret mange tættere på arbejdsmarkedet gennem de her nyttejobs. Det er meget mere målrettede indsatser, der skal til med fokus på kompetencer, sprogkundskaber og praktik ude i rigtige virksomheder i rigtige jobs – det er der, man lærer at gå på arbejde.
Regeringens udspil, der blev præsenteret på et pressemøde tirsdag, er et led i et forslag om en større reform, der skal få lidt mere end 10.500 ledige i arbejde. Der er blot tale om et forslag, som altså ikke er vedtaget endnu.