Behandling til vilde unge
Stor satsning på intensivbehandlingsform til vilde unge - blandt andet i Århus - trods kritik.
Århus Kommune er i samarbejde med Århus og Ringkøbing amter flagskibet i en stor dansk satsning på en ny og intensiv behandlingsform, der skal forsøge at løse problemerne med de mest voldsomme og adfærdsvanskelige unge.
På grund af projektets banebrydende karakter støtter Socialministeriet med syv mio. kr., mens amter og kommuner bidrager med i alt tre mio. kr.
Kritikerne kalder behandlingen terapeutisk fastfood og advarer mod overdrevne forventninger til det amerikanske system, som de tvivler på kan overføres til Danmark.
Men flere andre amter og kommuner er stærkt interesserede i den nye behandlingsform. Løfterne om både at spare penge på de voldsomt dyre døgnanbringelser og samtidig opnå varige resultater for en tung gruppe unge med massive problemer er fristende for lokalpolitikerne.
- Metoden er afprøvet med stor succes i både USA og Norge. Vi tror, at det er et godt alternativ til de meget dyre og ofte udsigtsløse anbringelser på institutioner, der kan løbe op i 800.000 kr. per person - uden at det løser de grundliggende problemer, siger socialrådmand Flemming Knudsen (S) fra Århus.
Århus Kommune har derfor oprettet tre behandlingsteam og visiteret 30 familier, heraf 13 af anden etnisk baggrund, og behandlingen er netop startet. Også Århus og Ringkøbing amter har oprettet hver et team.
Behandlingen hedder multisystemisk terapi (MST). Den retter sig mod stærkt adfærdsvanskelige unge i alderen 12-17 år. En terapeut knyttes til familien i et intensivt fire til seks måneders forløb. Målet er at lære familien nye måder at handle på. Fokus rettes mod at få familien og dens netværk til selv at lære at løse problemerne.
- MST er hjælp til selvhjælp. Terapeuten forsvinder jo igen, men det gør netværket og familien ikke. De skal lære at bruge det, de har, også selv om det ikke er ideelt. Det handler om at lære den enlige alkoholikermor lidt mere ansvar. Så når trangen til at drikke melder sig, så tænker hun først på at organisere sig med nogle, hun kan trække på, og som f.eks. kan tage sig af ungerne imens, siger Annette Munch til Ritzau.
Hun er leder af de tre nye århusianske MST-teams. Efter 25 år med socialt arbejde er hun ikke i tvivl om, at MST er en tiltrængt fornyelse.
- Vi skal have et ansvar givet tilbage til forældrene, som jo elsker deres børn, selv om de måske aldrig har fået de rigtige redskaber til at tage sig af dem. Det må vi lære dem. Vi vil gerne arbejde med unge, der forsømmer skolen massivt, hænger ud ved indkøbscentre, ryger hash og smider med sten, og hvor forældrene har sluppetkontakten, og vise, at der er en vej tilbage, siger hun.
Anne Bjerg, der er formand for Foreningen af danske døgninstitutioner for børn og unge og leder på Behandlingshjemmet Bøgholt i Århus, mener, at MST fejlagtigt
lanceres som de vises sten.
- Jeg vil ikke afvise, at det kan bruges i nogle sammenhænge. Men det er halsløst at tro, at børn fra familier med meget få ressourcer er i stand til at få udbytte af et behandlingssystem, der kun varer fire-seks måneder. Mange af børnene har forældre, der er stofmisbrugere eller psykisk syge og dermed ikke har de ressourcer, som MST forudsætter, siger Anne Bjerg.
Hun mener, at den politiske begejstring for systemet er udtryk for at politikerne øjner muligheder for at skære i antallet af døgninstitutionspladser.
Rådmand Flemming Knudsen fra Århus afviser, at MST primært er en kommunal spareløsning.
- Hovedsigtet er at skabe et bedre liv for de unge og deres familier. Men hvis man med MST oveni kan mere end halvere udgifterne for hver af de unge med store sociale problemer og samtidig opnå bedre resultater end hidtil, så er det da en fin tillægsgevinst, siger rådmanden.
Birgit Moselund er national projektleder for MST Danmark. Hun er uddannet socialrådgiver og psykolog, tidligere familiechef i Vejle Kommune samt mangeårig leder af familiebehandlingen på socialcentret Vest i Århus, der bl.a. dækker Gellerupområdet. Dermed har hun været vidne til mange forskellige forsøg og behandlingsformer men få med markante resultater.
- Det meste behandling indrager ikke familien ret meget. På grund af lovgivningen har den målgruppe, som vi især henvender os til desuden ikke fået mange tilbud. Når de laver kriminalitet, så skal socialforvaltningen gøre noget. Men familien skal acceptere en anbringelse af barnet udenfor hjemmet. Hvis familien nægter - og det sker ofte - så er der ikke rigtigt sket mere. Med MST prøver vi i samarbejde med familien at gribe ind - inden tingene kører helt af sporet, siger hun.
Vejle er et af de amter, der også overvejer at tage MST i brug.
- MST er spændende nytænkning, fordi det er metode, som der sideløbebende laves forskning på. I dag bruger vi masser af penge til at behandle og anbringe adfærdsvanskelige unge, selv om vi ikke aner, om det virker. Derfor handler det ikke først og fremmest om at spare penge på MST, men om vi kan finde en metode, som viser sig virkelig at kunne hjælpe flere unge på rette vej, siger formanden for Vejle Amts socialudvalg, Bente Gertz Hansen (S).