Bedste østjyske skolecyklist skal findes
Om seks dage skal 49 skoleelever dyste om at blive den bedste skolecyklist i Østjyllands Politi
13. jun 2007, kl. 09:32
Mere end 30 dage gammel
Inden vinderen af "Cyklistfinalen Århus 2007" kan findes, skal 49 finalister dyste i teori, praktiske prøver og behændighedsbane.
Det hele finder sted tirsdag den 19. juni på Frydenlundskolen i det vestlige Århus.
De 49 finalister er skoleelever, der hver især på deres respektive skoler har opnået bedste resultat ved cyklistprøverne i efteråret 2006 og foråret 2007.
Det er Østjyllands Politi og Århus Skolevæsen, der i samarbejde med Rådet for Større Færdselssikkerhed, arrangerer det afsluttende politikredsmesterskab.