Beboere stævner Jyske Bank

Andelsboligforening i stor gæld efter rådgivning

22 beboere i en andelsboligforening ved i Skødstrup ved Aarhus vil trække Jyske Bank i retten, fordi dårlig rådgivning angiveligt har sat dem i stor gæld.

Det er Andelsboligforeningen Engskoven i Skødstrup, der har stævnet Jyske Bank, fordi de mener, Jyske bank har ydet dårlig rådgivning i forbindelse med køb af såkaldte renteswaps. Beboerne fik at vide, at gælden ville blive mindre, hvis renten steg, skriver Jyllands-Posten.

Mangelfuld rådgivning

Men hvad banken ikke havde fortalt boligforeningen, var, at gælden ville stige, hvis renten faldt. Der blev heller ikke nævnt noget om, at de skulle afdrage mere på gælden, jo lavere renten var.

Det fremgår af en afgørelse i Pengeinstituttankenævnet, hvor beboerne fik medhold, skriver Jyllands-Posten.

Men Jyske Bank nægter at give sig, så beboerne sidder nu med en månedlig husleje på 9.100 kroner. Det er en stor stigning i forhold til i 2005, hvor huslejen var godt 4.000 kroner mindre.

Jyske Bank har ikke ønsket at udtale sig i sagen.