Bakken Bears vandt lokalopgør
BC Aarhus fik smæk på hjemmebane
14. nov 2012, kl. 07:41
Mere end 30 dage gammel
BC Aarhus fik ikke et ben til jorden, da aarhusianerne tirsdag aften tog imod bysbørnene fra Bakken Bears i mændenes basketliga.
Kampen mellem de to aarhusianske klubber endte med en stensikker udesejr til Bakken Bears på 80-48.
I første periode lignede det ellers ikke en Bakken Bears-storsejr. BC Aarhus vandt de første ti minutter 17-14.
Senere i opgøret fik bjørnene dog taget revanche. Sejren på 80-48 var Bakken Bears' største i denne sæson.
Bakken Bears ligger efter sejren på andenpladsen i Basketligaen. BC Aarhus er placeret midt i tabellen.