Bakken Bears igen på guldkurs
Efter at have tabt den første DM-finale i basketball lykkedes det for århusianske Bakken Bears at besejre Svendborg Rabbits.
20. apr 2010, kl. 09:54
Mere end 30 dage gammel
Mandagens opgør mellem de to bedste danske basketballklubber endte med en kneben århusiansk hjemmesejr på 68-63.
Dermed udlignede århusianerne til 1-1 i finaleserien, hvor der spilles bedst af syv kampe.
Opgøret i NRGi Arena i Århus blev overværet af 4.036 tilskuere. Næste kamp spilles på torsdag i Svendborg Idrætscenter.