Astronaut med østjysk rumstrømpe

01:16

1 af 2

Endnu en østjysk virksomhed er på vej til at sende et produkt ud i rummet.

Det aarhusianske firma Ohmatex har lavet en strømpe, der skal måle, om astronauternes fysiske træning har den effekt, den skal have. I dag blev den prøvet på af Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen.

- De træner flere gange om dagen, og ingen har været klar over, om den træning er tilstrækkelig eller for meget. Hvis man træner for meget, spildes den tid, der kunne bruges på videnskabelige eksperimenter. Det er dyrebar tid, astronauten har på rumstationen, fortæller Ohmatex' tekniske direktør, Christian Dalsgaard, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se også: Danmarks første astronaut

Strømpen er blevet lavet i samarbejde med Den Europæiske Rumorganisation - ESA. Målet er, at den skal sendes op til den internationale rumstation i 2017.

- Det bliver ikke på Andreas' mission, så de vil blive brugt på nogle andre astronauter - eller hvis Andreas skal derop igen, siger Christian Dalsgaard.

Ohmatex har også produceret intelligente strømper, der kan hjælpe hospitalspatienter.

Se også: Ikke kun til astronauter

I videoen ovenfor kan du se hele interviewet med Christian Dalsgaard og se astronaut Andreas Mogensen prøve strømperne på.