Asien elsker dem stadig
Michael Learns To Rock har netop været på turné i en række lande i Asien
Bandet Michael Learns To Rock med aarhusianske rødder har i mere end 20 år været et af de mest populære og bedst sælgende internationale musiknavne i Asien. Og det er de stadig.
Michael Learns To Rock har for nyligt været på en længere promotion- og koncertturné i Indonesien og Papua New Guinea. Og her var interessen for bandet fortsat stor.
Bandet spillede ni udsolgte koncerter og optrådte desuden i et indonesisk TV talent-show, som blev set af 40 millioner indonesere.
I efteråret 2014 udkom bandets opsamlingsalbum "25", og det indtog hurtigt hitlisternes førsteplads i blandt andet Indonesien, Taiwan, Singapore, Cambodia og Sri Lanka og opnåede top-10 placeringer i Malaysia, Filippinerne, Thailand, Singapore og Hong Kong.
Michael Learns To Rock består af Jascha Richter, Mikkel Lentz og Kåre Wanscher.
Se musikvideoen til singlen "25 Minutes" nedenfor: