ARoS søger frivillige til at smide tøjet foran publikum

Som frivillig performer vil du aktivt skulle deltage i kunstneren Christian Falsnaes' performance installation Justified Beliefs

Kunstmuseet ARoS i Aarhus leder lige nu efter frivillige, der ikke er blege for at tage tøjet af, hvis de skulle få besked på det.

De frivillige skal indgå i performance installationen Justified Beliefs, som før har været vist på bl.a. Centre Pompidou i Paris. 

Rent praktisk går det frivillige arbejde ud på, at man sammen med en anden performer vil skulle påføre sig et sæt hovedtelefoner og agere ud fra de instrukser, som bliver dikteret i ørerne. 

Smid tøjet og rør ved publikum

Som en del af performancen skal de frivillige imødekomme publikum og forsøge at inddrage dem, ved at de også tager et sæt hovedtelefoner på og følger de instruktioner, som gives til dem.

Billedet her er fra en tidligere fremførelse af værket.
Billedet her er fra en tidligere fremførelse af værket. Foto: Christian Falsnaes - Justified Beliefs 2014 - Performance

- Som performer forventes det, at du agerer efter alle instrukser – blandt andet at tage tøj af samt udfordre folks intimsfære gennem dans, berøring og sang, skriver kunstmuseet på sin hjemmeside.

Museet gør opmærksom på, at det dog altid er frivilligt, om man vil følge de instruktioner, der gives, eller ej.

Som frivillig performer forventer museet, at man kan deltage i værket minimum én lørdag eller søndag om måneden fra kl. 10.30 – 16.30 i perioden fra d. 25. november 2017 – 2. april. 2018, hvor værket indgår ARoS’ særudstilling "Cool, Calm and Collected".

I klippet herunder kan du se, hvordan performancen tidligere har udformet sig:

 

et år m corona

Et år med corona: Sådan har smitten udviklet sig i Østjylland

baby

play Nybagte forældre snubler i mødet med virkeligheden

20_percent

play VIDEO: Kæmpekran løfter 130 ton tag på plads

Faste vaccinationssteder på vej

play Region Midtjylland er begyndt på hjemmevaccination

_DSC0615

Lig fundet i Brabrand Sø: Identificeret som forsvundet kvinde

blæst bølger storm vejr vejret vind vindstød

Forårsvejr er langt væk – ny uge bliver blæsende og våd