Århus Håndbold slår midtjyder
Århus Håndbold slog HC Midtjylland med 26-25
Aarhusianerne fra Århus Håndbold var lørdag på besøg hos HC Midtjylland, og efter en god anden halvleg vandt holdet kampen med 26-25.
At dømme ud fra kampens første 30 minutter lignede det ellers, at hjemmeholdet skulle løbe med sejren, da stillingen ved pausen var 16-11 til midtjyderne.
Aarhusianerne kom dog godt tilbage i anden halvleg, og med en scoring på straffekast lykkedes det til allersidst at hente begge point med hjem til Aarhus.
Og med to point mere på kontoen ligner aarhusianerne en seriøs bejler til slutspilspladserne.
Topscorer for Århus Håndbold blev Rune Ohm, der nettede syv gange.
Med sejren snupper Århus Håndbold syvendepladsen i ligaen med 25 point, mens HC Midtjylland har to point mere.
Næste kamp for Århus Håndbold i herrernes liga er på lørdag, hvor holdet tager imod Bjerringbro-Silkeborg klokken 17.10 i NRGi Arena i Aarhus.