Normalt er det kiosker og tankstationer, der bliver udsat for røveri, men i dag gik det ud over et apotek.
Ved halv fem-tiden i eftermiddag truede en 30-årig mand personalet til at udlevere dagens omsætning fra Sct. Pouls Apotek i Jægergårdsgade i Århus. Manden skjulte en genstand, som personalet opfattede som et våben.
Politiet ved endnu ikke, hvor mange penge manden slap af sted med.
Signalementet er sparsomt: Manden var dansker, omkring 30 år og 180 cm høj.