Angrebet med peberspray
31-årig overfaldet på Banegårdspladsen
30. jan 2012, kl. 10:33
Mere end 30 dage gammel
Politiet har anholdt en 21-årig mand, der er mistænkt for at have overfaldet en anden mand ved at sprøjte peberspray i øjnene på ham.
Ifølge politiet fandt overfaldet på det 31-årige offer sted tidligt søndag morgen på Banegårdspladsen i Aarhus.
Umiddelbart efter, at den 31-årige mand fik sprøjtet peberspray i øjnene, flygtede gerningsmanden i en bil.
- Vagten på banegården ser overfaldet og kontakter politiet. Det lykkes senere for en patrulje at anholde den 21-årige, siger vagtchefen ved Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Den 21-årige mand er sigtet for vold. Han er løsladt igen.