Andelsforening taber sag om swaplån i Højesteret
En låneaftale om swaplån står til troende, og Jyske Bank skal ikke betale erstatning, fastslår Højesteret
Andelsforeningen Engskoven taber sag i Højesteret til Jyske Bank om komplicerede swaplån. Det oplyser Højesteret på sin hjemmeside.
Den aarhusianske andelsboligforening har tabt store summer på et kompliceret lån med renteswap, som foreningen fik hos Jyske Bank i 2006.
Læs også
Dårlig rådgivning
Andelshaverne har krævet lånet ophævet eller erstatning af banken. De mener, at banken har givet for dårlig rådgivning. Men Jyske Bank skal ikke betale erstatning, og låneaftalen står til troende, konkluderer Højesteret.
- Da forventningen i 2006 var, at renten ville stige, og da renteswapaftalen måtte antages at opfylde foreningens formål om at sikre sig mod rentestigninger, vurderede Højesteret, at det ikke var urimeligt eller ansvarspådragende i sig selv at tilbyde foreningen en renteswap af den pågældende type.
Læs også
Spørgsmålet var, om beboerne i andelsforeningen var blevet godt nok orienteret af bankens rådgivere om hvilke risici, de komplicerede lån indebar.
Pengeinstitutankenævnet og Viborg Byret har tidligere givet andelshaverne ret i, at rådgivningen ikke havde været god nok.
Aftalen ophæves ikke
Højesteret konkluderer, at der ikke er grundlag for at ophæve aftalen med Jyske Bank.
- Højesteret fastslog, at disse kritikpunkter hverken i sig selv eller samlet kunne føre til, at det ville være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre renteswapaftalen gældende, og aftalen kunne derfor ikke tilsidesættes, lyder det fra Højesteret.
Læs også
- Højesteret fastslog endvidere, at kritikpunkterne heller ikke kunne begrunde, at foreningen kunne ophæve aftalen. Højesteret fastslog endeligt, at kritikpunkterne heller ikke kunne medføre, at banken skulle betale erstatning til foreningen.
Vestre Landsret nåede frem samme resultat.
Engskoven havde krævet en erstatning på 16 millioner kroner plus renter, hvis foreningen fortsat skulle være bundet af aftalen.
Renteswap
Typisk er det et lån med variabel rente, som foreningen ombytter med en fast rente i for eksempel 30 år.
Det sker typisk for at sikre foreningen mod rentestigning.
Hvis renten efterfølgende falder, er det en dårlig forretning for andelsboligforeningen. Hvis den derimod stiger, er det en god forretning.
Den overrente, som foreningen betaler af gældens hovedstol, hvis renten falder, er udtryk for renteswappens negative markedsværdi. Modsat har renteswappen en positiv markedsværdi, hvis renten stiger.
Det medfører, at gælden på papiret er højere, når renten er lav, og mindre, når renten er høj.
Renteswappens svingende markedsværdi betyder reelt ikke noget, så længe foreningen ikke skal indfri lånet.
Men foreningens egenkapital og dermed andelskronen svinger i takt med renten. Andelskronen vil således være høj, når renten er høj, og lav, når renten er lav, hvilket har betydning ved salg af boliger i foreningen.
Kilde: Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF)/Ritzau