Alle fem unge fængslet
De fem unge, der blev fremstillet i grundlovsforhør i dag er alle blevet varetægtsfængslet
De fem unge mænd mellem 21 og 25 år, der blev fremstillet i Retten i Aarhus i dag er alle blevet varetægtsfængslet.
De er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 191, der omhandler handel med euforiserende stoffer.
De tre af mændene er blevet varetægtsfængslet i fire uger, mens de sidste to er blevet varetægtsfængslet i en enkelt uge.
Se: Sigtet for handel med stoffer
Østjyllands Politi har anmodet om dørlukning i sagen.
- Vi har begæret lukkede døre af hensyn til efterforskningen, siger politikommissær Peter Grove Munk fra Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Sagen behandles i organiseret kriminalitet, oplyser Østjyllands Politi.
De fem blev alle anholdt mandag klokken 17.17.