Alessio fra Rom: Jeg gemmer spaghetti i tasken

150 italienere arbejder på Letbanen. Og de foretrækker italiensk mad

03:20

Siden byggeriet af Letbanen begyndte for halvandet år siden, har bordene været fyldte på restaurant Italia i Aarhus.

Hver eneste aften.

- Hvorfor? Fordi det er godt, og fordi man spiser italiensk, siger Antonio Spaniolio, der er skinnearbejder fra Calabrien.

Læs også Medlemmer af Folketinget bakker op om letbane til lufthavnen

Omkring 150 italienere lægger skinner, laver strøm og signalanlæg til Letbanen, som langsomt er ved at tage form.

- Italien har en lang kultur for at lave jernbaner. Der er mange firmaer i Italien, som bygger tog og lægger jernbaner, så de har en stor ekspertise på området, siger Bo Rodam, sikkerhedschef i Ansaldo, Trige.

Italienerne giver udtryk for, at de godt kan lide at være i Danmark. Maden er de dog ikke så begejstrede for.

Læs også Det første store Letbanetog er ankommet

- De har et lidt andet forhold til, hvad mad er, end hvad vi danskere har. Uden pasta og rødvind går den ikke, siger Bo Rodam.

Derfor har Letbanekonsortiet lavet en aftale med Italia om både frokost og aftensmand.

- De vil gerne spise så traditionelt som muligt. De er ikke ret meget for nye ting, siger Fulvio Capuzzi, indehaver af restaurant Italia.

- Jeg kan ikke lide mad, som ikke er italiensk. Undskyld, siger Nazzareno Magani, formand, Rom.

Alessio Furfaro er controller fra Rom.

- For mig er det fantastisk her, siger han.

Men udover sin mor savner han italiensk mad. 

Læs også Tangmenu til 1000 kr.

- Jeg gemmer spaghetti i tasken, siger Alessio Furfaro.

Han har smagt dansk mad men uden den store succes.

- Hotdog. Jeg kan ikke fordrage hotdog. 

Se mere om de italienske letbanearbejdere i tv-indslaget øverst i artiklen.