AGF vil være klimaduks

Som den første Superliga-klub vil AGF til at klimakompensere sine udenlandske flyrejser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Når AGF-spillerne skal på træningslejr under varmere himmelstrøg end som her på Fredensvang, skal der fremover klimakompenserer for flyrejsen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp vil AGF i fremtiden klimakompensere, når turen går til udlandet i forbindelse med for eksempel træningslejre.

Denne vinter er turen gået til Tenerife, og i fremtiden skal sådan en tur udløse en klimakompensation.

Man kunne godt vælge at plante træer i Danmark for klimaet, men det her er en større pakke, man køber.
Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær Folkekirkens Nødhjælp

Klimaindsatsen hviler på tre ben: Plantning af klimatræer i Uganda, som optager CO2 og dermed bidrager til et mindsket klimaaftryk. Klimatilpasning, hvor småbønder i Uganda lærer om nye landbrugsmetoder og afgrøder, der kan modstå klimaforandringerne. Og endelig bidrager aftalen til den hjælp, som Folkekirkens Nødhjælp yder akut, når naturkatastrofer rammer.

I det daglige er der mange steder, man kan gribe ind for at reducere CO2-udledningen, men det sportslige kan der ikke gås på kompromis med.

- Her er et område, som det er svært at gøre noget ved. For vi vil ikke gå på kompromis med det sportslige, og derfor er vi nødt til at flyve en gang i mellem. Så her sætter vi nu ind med et kompensations-program med Folkekirkens Nødhjælp, der har ekspertisen til, at vi kan gøre en forskel, fortæller Anne Jensen, der er chef for branding- og bæredygtighed i AGF.

Startede med stadionpølser

AGF er den første store sportsklub, der laver en klimaaftale med Folkekirkens Nødhjælp, fortæller generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen og kalder klubben en foregangsklub.

- Klimatilpasning og træplantning er naturlig del af fattigdomsbekæmpelse. Man kunne godt vælge at plante træer i Danmark for klimaet, men det her er en større pakke, man køber, siger generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen til TV2 ØSTJYLLAND. 

Wefood sælger overskudsmad, der eksempelvis nærmer sig sidste salgsdato eller har småfejl i mærkningen. / Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Tidligere i coronapandemien samarbejdede de to om at sælge stadionpølser i organisationens madspils-butik Wefood. Siden er dialogen fortsat og altså nu mundet ud i en aftale om klimakompensation.

- Med klimaforandringerne er fattigdomsbekæmpelse blevet endnu vigtigere, og de rammer allerhårdest i Afrika.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her