AGF-træner uden skadet stopper: Uheldigt slag for ham og os

Den rutinerede forsvarsspiller Mikkel Rask er ude med en skade og misser resten af sæsonen for AGF

AGF er svækket i defensiven inden de afgørende kampe om at undgå nedrykning fra Superligaen.

Forsvarsspilleren Mikkel Rask skal holde pause, efter at han i en reserveholdskamp mod Lyngby i mandags pådrog sig en skade i baglåret og udgik.

Skaden betyder, at Mikkel Rask er ude af truppen i de resterende kampe i foråret, og det ærgrer AGF-træner Glen Riddersholm.

- Mikkel har tidligere døjet med problemer med sit baglår, og han har nu brug for at blive helt klar, så vi fra den næste sæson får Mikkel at se i hans mest optimale udgave.

- Det er et uheldigt slag både for os og for Mikkel, der også selv er ærgerlig og frustreret over det, men man kan ikke gardere sig mod skader, siger Glen Riddersholm til klubbens hjemmeside.

 Mikkel Rask bliver derfor ikke en del af den trup, der søndag drager til Esbjerg til den første af to playoffkampe i nedrykningsspillet.

- Nu får Mikkel ro og et godt og fokuseret genoptræningsforløb, og så skal vi nok få ham tilbage i hans bedste og stærkeste udgave på den anden side af sommerferien, siger Riddersholm.

Efter søndagens opgør i Esbjerg skal AGF i returkampen møde vestjyderne tre dage senere i Aarhus.

Mikkel Rask skiftede fra Viborg til AGF i vinterpausen.

20210224-202114-L-1920x1279we

SSI: Det går bedre med smittetallene end ventet

Grafik 1000 sure sygeplejersker Still

play Ulige løn for kvinder skyldes 50 år gammel lov

20210302-134116-L-1920x1280we

liveblog COVID-19 LIVE: Mistrivsel bekymrer Radikale - presser på for skoleåbning

IMG_3373

play Line er træt af ulige løn: 10.600 sygeplejersker har skrevet under

20191202-114229-L-1920x1279we

Østjysk politiker indgår forlig i injuriesag

080321 Mænd i børnehaven VTR 1930 Still 2

Thomas er pædagog: Nu skal han have flere mandlige kolleger