AGF-træner: Hobro burde have haft rødt

Wieghorst forstår ikke, at Hobros Thomas Hansen slap med et gult kort, da han nedlagde AGF-angriberen Vatsadze som sidste mand

AGF måtte fredag aften se sig slået på et mål i slutminutterne, da aarhusianerne tabte med 1-2 på udebane til Hobro i Alka Superligaen.

AGF-træner Morten Wieghorst hæfter sig især ved en kontroversiel situation efter pausen, hvor han mener, at Hobros Thomas Hansen burde have haft rødt kort for at nedlægge Mate Vatsadze på kanten af feltet.

- Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad dommeren tænkte i den situation. Det var jo med vilje, at Thomas Hansen nedlagde ham, og da han er sidste mand, burde det have givet et rødt kort, siger Morten Wieghorst.

- Dommeren så jo situationen, og det var derfor, at han dømte frisparket. Hvis ikke det var til et rødt kort, så ved jeg ikke, hvad der skal til.

Gæsternes Daniel Christensen er enig med sin træners vurdering af sagen, og han mener også, at AGF blev frarøvet en oplagt scoringsmulighed i situationen.

AGF tabte 1-2 til Hobro på udebane

- Som jeg så det, så havde Mate (Vatsadze, red.) frit løb mod målet, da han blev nedlagt, så der burde nok have været givet et rødt kort, men dommeren vurderede anderledes, og det er jo hans valg, siger Daniel Christensen.

Udover det manglende røde kort ærgrer han sig også over, at AGF ikke fik mere med fra Hobro.

- Vi var i fuld kontrol i det meste af kampen, og vi fik lukket godt ned for dem. Vi manglede lidt skarphed oppe foran, og så må vi aldrig lukke et mål ind til slut, som vi gjorde.

- Vi følte, at det var en kamp, vi havde styr på, og som vi kunne have vundet, siger Daniel Christensen.

Næste opgave for AGF i Alka Superligaen er hjemmekampen mod Sønderjyske i næste spillerunde.

solcelle solceller solcelleanlæg

playKrav om 500 meters afstand mellem solceller og landsbyer droppes

Pernille Blossom

playCorona kickstartede drømmen: Pernille snitter på livet løs

Endelave vaccination

83-årige Jørgen fik første stik på Endelave

Henrik Ullum SSI

SSI med kritik af Pfizer: I leverer ikke, det vi har aftalt

Makram Stige Drøgemüller

Stine giver knyttede kram: Hvis jeg får én til at smile, er mit arbejde gjort

Vindstød

Stormlavtryk i Nordsøen sender torsdag kraftigt blæst til hele Danmark